En tredje gåde er transporten. Hvordan kunne egypterne løfte de flere hundrede tons tunge stenkolosser op af hullerne i granitbruddet uden taljer, uden kraner og naturligvis uden motorkraft? Nutidens ingeniører og entreprenører afviser, at det er muligt at løfte så tunge genstande ved hjælp af slaver i tusindtal. Eksperter har beregnet, at for at kunne trække den ene af Hatshepsuts 350 tons tunge obelisker, som står i Karnak-templet, hen ad en jævn og helt vandret vej, ville det kræve et samlet træk fra ca. 2.000 mennesker. Bemærk at det skal være et samlet træk. Problemet er imidlertid, at ifølge eksperterne er det umuligt at forene så mange mennesker i et samlet træk.

Man gætter på, at store og tunge obelisker og kolossalstatuer blev transporteret på træruller eller træslæder. Men flere eksperter påpeger, at det kun er muligt at transportere forholdsvis lette genstande på denne måde. Både slæder og træruller ville blive knust under den enorme vægt fra en flere hundrede tons tung obelisk eller en 15-20 meter høj statue af granit. At de gamle egyptere var i stand til at løfte og transportere de tunge genstande ad besværlige veje fra stenbruddet ved nutidens Aswan ned til Nilens bred og videre til templer, der lå 300-1.000 km borte, er en kendsgerning, for obelisker og statuer fremstillet af Aswan-granit står overalt i Egyptens tempellandskab og beviser bedriften. Der gættes meget, men hvordan det reelt foregik, er stadig en gåde for den etablerede videnskab.

I sine rejseoplevelser beskriver Herodot transporten af en stenblok på 350 tons fra Elephantineøen i Aswan til Sais i deltaet (en rejse på over 1.000 km). Herodot udtrykker dyb beundring for egypternes indsats, men han siger desværre intet om, hvordan de bar sig ad. Men de gamle egyptere gjorde åbenbart det umulige. De udhuggede obeliskerne med ufattelig præcision. De løftede de voldsomt tunge genstande. De transporterede dem efter behov. De lagde dem ned og rejste dem efter behag. Hvordan i alverden bar de sig ad?