Luxor-obelisken og
Karnak-obeliskerne
Problemet Luxor-obelisken
Oprindelig stod der to intakte obelisker foran indgangen til Luxor-templet – begge udført i rosa Aswan-granit. Hver obelisk vejer ca. 250 tons. De blev rejst foran Luxor-templet af Ramses II ca. 1250 f.Kr. Den 25 meter høje obelisk til venstre for tempelporten står stadig på sin oprindelige plads. Den anden har stået på Concorde-pladsen i Paris siden 1836. Forklaringen er, at Egyptens Mohammed Ali forærede begge Luxor-obelisker til franskmændene.
Karnak-obelisker
To gigantobelisker færdige på syv måneder
Hvorfor står begge obelisker så ikke i Paris? Svaret er, at selv med relativt moderne tekniske hjælpemidler formåede franskmændene kun at flytte den ene. Og det tog dem hele 5 år. Herefter opgav de at flytte den anden. Til sammenligning skal det nævnes, at dronning Hatshepsuts to obelisker i Karnak-templet er både større og tungere end Luxor-obeliskerne, for Hatshepsuts obelisker er 30 meter høje og vejer tilsammen 700 tons. På Hatshepsut-obeliskens fundament er der en lang tekst, som oplyser, at de to gigantiske obelisker blev fremstillet i stenbruddet ved Aswan. De blev udhugget, poleret, udsmykket med relieffer og hieroglyffer, transporteret 300 km fra Aswan til Luxor og rejst i Karnak-templet i løbet af kun syv måneder. Og Hatshepsut-obeliskerne er ikke engang Egyptens største. Den største, der er fremstillet på ordre af Sesostris I, står i dag i Rom og vejer 450 tons. Og ifølge egyptologerne skulle de gamle egyptere have transporteret disse vanvittigt tunge stenkolosser ved hjælp af primitive reb og stønnende og svedende slaver i tusindtal. De skulle have sejlet dem over meget lange afstande på spinkle og primitive træskibe. Egyptologerne tror selv på denne forklaring, men ingen eksperter er enige med dem.
|