Enhed og dualitet
Egyptologerne oplyser, at obeliskerne blev rejst to og to – side om side – ved tempelporten, og det er i overensstemmelse med H.P. Blavatskys informationer i Den Hemmelige Lære, hvor hun siger:
"Solsystemets grundlæggende dualitet, der kommer til udtryk som kærlighed/visdom, er bevaret og symbolsk afbildet af de to store søjler ved indgangen til templet".
Obeliskerne blev ikke kun placeret ved templets indgang. Obelisker blev desuden ofte anbragt parvis på templets akse, som repræsenterer en energimæssig vital linje i templet. De to obelisker ved indgangen er udtryk for den duale verden, som mennesket lever og udvikler sig i. Den venstre obelisk repræsenterer Himlen eller ånden – eller den maskuline pol. Den højre obelisk repræsenterer Jorden eller stoffet – eller den feminine pol. Menneskets sjæl eller bevidsthed er et resultat af det spændingsfelt, der opstår ved mødet mellem ånd og stof. Når et menneske træder ind i templet, passerer det mellem de to obelisker ved templets port, og bevæger sig ind i spændingsfeltet mellem den maskuline og den feminine pol – mellem ånd og stof. Det træder derfor ikke ind i templet som en personlighed, men som en sjæl. Polerne og spændingsfeltet er der, uanset om man er bevidst om det eller ej, men hensigten er naturligvis, at gøre mennesket bevidst om, at det bevæger sig ind i templets legeme som det, det dybest set er – en sjæl.
|