Problemet udhugning og polering
Dronning Hatshepsuts ufuldendte obelisk på ca. 1.000 tons
Problemet udhugning
De fleste egyptiske obelisker er udhugget i rosa granit, som er en særdeles hård stenart, og den findes kun i bjergene ved Aswan ca. 1.000 km fra pyramidefeltet ved Cairo. I stenbruddet ved Aswan ligger en ufuldendt obelisk på ca. 1.100 tons fra dronning Hatshepsuts tid (1490-1468 f.Kr.). Overfladen og siderne er groft udhuggede men dog ret plane. Undersiden er endnu ikke frigjort fra klippen. Den etablerede teori går ud på, at obelisker som denne skulle være udhugget i den hårde granit ved hjælp af fugtige trækiler og tusindvis af mejsler. Teorien holder imidlertid ikke, for det hårdeste metal egypterne kendte og brugte, dengang de udhuggede disse giganter, var kobber, og selv hærdede kobbermejsler ville ikke være i stand til at bearbejde den hårde granit − og slet ikke med den nødvendige præcision.
Detalje fra Hatshepsuts obelisk i Kranak-templet
Problemet polering
Et andet problem er poleringen af obeliskernes overflader, som på de færdige obelisker stadig er imponerende præcise, jævne og helt glatte. Egyptologerne påstår, at granitten blev slebet med håndkraft og ved hjælp af den hårde stenart dolerit − eller ved hjælp af slibesand tilsat diamantstøv. Nutidens boreeksperter afviser blankt denne teori. Det er ganske enkelt umuligt at forme obeliskerne ved hjælp af denne metode, siger de.
|