Først seks måneder senere fortøjede "s/s Luxor" på Seinen. Der var nu gået to og et halvt år. Men besværlighederne var ikke slut for de stakkels franskmænd. For at kunne transportere obelisken, måtte man bygge en jævnt stigende vej fra kajen ved Seinen til Concordepladsen midt i Paris. Først den 25. oktober 1836 – altså efter hele fem år – stod obelisken endelig på sin plads i hjertet af Paris. Når man i nyere tid havde så store vanskeligheder med alene at flytte en enkelt obelisk ved hjælp af store dampskibe med stærke motorkræfter og relativt gode teknologiske hjælpemidler, er det indlysende, at franskmændene umuligt havde klaret opgaven, hvis de skulle gøre det samme ved hjælp af mennesker og reb. Derfor er det helt ubegribeligt, at egyptologerne stædigt fastholder den håbløse teori om, at egypterne var i stand til at transportere de vanvittigt tunge obelisker ved hjælp af primitive metoder for 3-4000 år siden.