Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

BIBELEN PÅ HOVEDET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander

BIBELEN PÅ HOVEDET (14 af 67)


Bibelen består af 1/3 profetier. Ca. 30% er gået i opfyldelse, og de har været overraskende eksakte! Der er også eksakte profetier om det, der sker nu og i fremtiden.

BIBELEN PÅ HOVEDET (14 af 67)

Guds eget kongedømme

 

Efter Israels død blev hans efterkommere i Egypten, og de voksede i antal i cirka 225 år til en anslået størrelse af mellem to og tre millioner.

Men Israels børn blev slaver. ”Imidlertid døde Josef og alle hans brødre og hele dette slægtled.” Så sendte Gud Moses til israelerne, og Han udstyrede Moses med egenskaber, så han kunne hjælpe Israels børn fri af slaveriet og væk fra Egypten. Da de nåede Sinai-bjerget, indgik Gud en pagt med dem som en nation − Hans nation blandt denne verdens kongedømmer. Gud selv var deres konge og Han styrede dem med et system af dommere.

Gud var Israels eneste konge! Israel var både kirke og stat.

De havde derfor mere end én slags love, og Gud gav Israel en dobbelt regering. Kirken fik rituelle love, og den civile regering fik civile embedsmænd og civile love. Den store civile lov var dog De Ti Bud, som dannede basis for såvel den civile regering som for kirken.

I mange generationer efter, at de havde forladt Egypten, var Gud deres eneste konge! Denne historie er optegnet i Mosebøgerne, hos Josua og i Dommerbogen.

Hver stamme levede separat, men sammen dannede de en nation på samme måde, som USA i dag danner en nation af flere stater. Hver stamme havde sit eget landområde eller distrikt.

Levitterne var deres præster og de blandede sig ikke med andre stammer. De havde ikke noget land eller territorium.

I alle disse år forblev både førstefødselsretten og spiret i én nation, selvom nationen var opdelt i forskellige stammer.

Men Israels børn var − ligesom alle andre − kun mennesker. De beklagede sig konstant. Deres sind var fjendtligt mod Gud og Hans love, præcis som mennesker er det i dag (Paulus’ brev til Romerne 8:7). Til sidst var de blevet så utilfredse med Gud som deres konge, at de krævede et menneske som konge – på samme måde som de kendte det fra de omgivende hedenske nationer. Også i dag opfører de kristne lande sig grundlæggende på samme måde som ikke-kristne lande, i stedet for at følge Guds veje, som menneskeheden har kendskab til gennem Hans ord. Menneskets natur har altid været sådan.

Da Israels ældre kom til Samuel og krævede, at et menneske skulle være deres konge, blev deres profet Samuel meget utilfreds. Men Gud sagde: ”Ret dig i ét og alt efter, hvad folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres konge … Men ret dig nu efter dem − dog skal du indtrængende advare dem og lade dem vide, hvad ret den konge skal have, som hersker over dem!” (1. Samuelsbog 8,7-9).

Saul var deres første menneskelige konge. Han ville ikke følge Guds lov og blev til sidst styrtet. Han døde i krig. Hans eneste overlevende søn, Isjbosjet, blev myrdet efter kun to år som konge (2. Sam. 4,7). Isjbosjet regerede dog aldrig over Juda. Med denne korte regeringstid over dele af Israel, var det slut med Sauls regeringstid, og på denne måde styrtede Gud ham fra magten.

Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Download-fil: BIBELEN PÅ HOVEDET - Torsten Stålander


Artikel-Bibelen-på-hovedet-Torsten-Stålander
Læsefil med vendbare sider: BIBELEN PÅ HOVEDET