Jeremias’ mystiske opgave

Der skal nu tages hul på et af de mest spændende afsnit af denne mystiske historie om Israel. Det er den tråd, der binder profetierne sammen med nutiden. Desværre er denne tråd ikke blevet bemærket og forstået af teologerne.

Efter at Israels stamme − det nordlige kongerige Samaria − var drevet i fangenskab til Assyrien under den berygtede kong Sargon II, levede Juda stamme videre, som den plejede, i den sydlige del af Palæstina, som i dag kendes som Judæa. På dette tidspunkt havde Juda som nation endnu ikke forkastet Guds styre og religion. Gud havde holdt sit løfte til David. Davids dynasti var fortsat på tronen over en del af israelitterne − jøderne.

Men efter at Israel var forsvundet vendte også Juda sig bort fra Guds styre og religion. De fulgte de hedenske nationers vaner og syndede oven i købet endnu mere, end Israel havde gjort. Til sidst drev Gud også Juda i nationalt fangenskab og slaveri.

Inden Judas frafald havde Gud sagt gennem profeten Hosea: ”Men selvom du, Israel, horer, må Juda ej gøre sig skyldig …” (Hosea 4,15).

Senere sagde Gud til Jeremia: ”Så du, hvad den troløse kvinde Israel gjorde? Hun gik op på ethvert højt bjerg og hen under ethvert grønt træ og bolede … det så hendes svigefulde søster Juda − hun så, at jeg forstødte den troløse kvinde Israel for al hendes hors skyld, og jeg gav hende skilsmissebrev − den svigefulde søster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede … Det troløse Israels sag står bedre end det svigefulde Judas.” (Jeremias 3,6-11).

Her kan man atter se, at de 12 stammer var delt i to helt adskilte nationer.

Nu kan man se, hvordan Juda − mere end 130 år efter at Israel kom i fangenskab − også blev drevet væk fra deres land. De blev ført som slaver til Babylon.

Og Herren sagde: ”Også Juda vil jeg fjerne fra mit åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte by, og det hus, om hvilket jeg har sagt: ‘Mit navn skal være der!’” (2. Kong. 23,27).