Dobbelt løfte

Det løfte, Gud gav Abraham, bestod af to dele. Det ene var rent materialistisk og nationalt. Det andet var åndeligt og individuelt. Det åndelige løfte om en Messias og frelse gennem ham er velkendt af alle, der studerer Bibelen. De er almindelig kendt, at Gud gav det åndelige løfte til Abraham, at Kristus ville fødes som en af Abrahams efterkommere, og at de vil opnå frelse gennem Kristus.

Men, Gud gav også et andet og meget overraskende nationalt og materialistisk løfte til Abraham, som er blevet næsten totalt overset.

Læg nu igen mærke til, hvordan Gud talte til Abraham, og hvordan det dobbelte løfte var: ”Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig − så vil jeg gøre dig til et stort folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort, og vær en velsignelse!” (1. Mos. 12,1-2)

Bemærk her det dobbelte løfte!

1. ”Så vil jeg gøre dig til et stort folk” − betyder nationale, materielle løfter om, at hans efterkommere ville blive en stor nation − et løfte om race.
2. ”Og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort, og vær en velsignelse” − et åndeligt løfte om velsignelse. Det samme løfte er gengivet i 1. Mos. 22,18: ”Og i din sæd skal alle Jordens slægter velsignes, fordi du adlød mig!” Dette specielle ord ”sæd” refererer til Kristus, som det klart konstateres i Paulus’ brev til Galaterne 3,8 og 3,16.

Lige præcis her er det, at de, der kalder sig ”kristne” og deres lærere, er gået forkert og har været ordblinde. De har ikke bemærket, at det løfte, som Gud gav til Abraham, har to sider. De kan genkende løftet om åndelig frelse gennem denne ”sæd” − Kristus. De antager − uden grund − at de er blevet lovet, at de ”kommer i Himlen”, når de dør.

Dette er en meget vigtig passage i Bibelen. Det er her, de ”kristne” og deres lærere er kørt af sporet. Det er her, de har mistet nøglen, som er en forudsætning for at forstå profetierne. De mangler det faktum, at Gud gav Abraham et løfte om både fysisk race og åndelig velsignelse. Men den nøgne sandhed er, at løftet om ”et stort folk” alene refererer til racen − og ikke til ”en sæd”, nemlig Jesus Kristus, søn af Abrahams folk og Guds søn, hvilket Paulus tydeligt understreger i sit brev til Galaterne 3,16.

Tænk nu nøje efter, og forstå disse løfter!

”Da Abram var nioghalvfemsindstyve år gammel, åbenbarede Herren sig for ham og sagde til ham: ”Jeg er Gud den Almægtige − vandre for mit åsyn og vær ustraffelig, så vil jeg oprette min pagt mellem mig og dig og give dig overvættes stort afkom … jeg gør dig til fader til en mængde folk − derfor skal dit navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til fader til en mængde folk”. (1. Mos. 17,1-5)

Bemærk her, at løftet er gjort afhængigt af, om Abraham adlyder og lever, som han skal. ”Et stort folk” er nu blevet til ”en mængde folk” det vil sige mere end én nation. Dette kan ikke referere til ”en sæd” − Kristus. Det følgende vers beviser det. ”Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til et folk, og konger (mere end én) skal nedstamme fra dig”. (I den svenske Bibel står der ”folkeslag” og i den engelske version ”nations”) (vers 6). Disse nationer og konger skal komme fra Abraham – ”flere sæd”, og ikke kun ét afkom − gennem hvilket spredte individer kan blive Abrahams børn gennem en åndelig dåb gennem Kristus (Paulus’ brev til Galaterne 3,29).

De spredte, individuelle kristne danner ikke nationer. Det er rigtigt, at man somme tider taler om kirken som ”det kongelige præsteskab, en hellig nation.” (Peters 1. brev 2,9), men den kristne kirke er ikke delt op i ”mange folk”. Man taler her om race i stedet for Guds nåde.

”Jeg opretter min pagt mellem mig og dig og dit afkom efter dig fra slægt til slægt … (vers 7) − Sæd er her flertal − ”fra slægt til slægt”.

”Og jeg giver dig og dit afkom efter dig din udlændigheds land, hele Kanaans land, til evig eje, og jeg vil være deres Gud!” (vers 8).

Læg mærke til, at landet − materiel ejendom − loves til sæd i flertal, hvor Han vil være deres (ikke hans) Gud.

Flertalsformen er igen anvendt i niende vers.

Læs nøje disse løfter! Store nationers fremtid er afhængige at de løfter, som Gud gav til Abraham. Det eneste håb om et liv efter døden for enhver − uafhængigt af race, farve og baggrund − er afhængigt af den åndelige fase i disse løfter til Abraham − løftet om Guds nåde gennem den ”ene sæd” − Kristus.