Afgudsdyrkelse

Hvordan opførte disse dødelige israelitter sig efterfølgende?

Efter at ”Den Gamle Aftale” mellem Gud og Israel var blevet indgået, kaldte Gud Moses op på bjerget. Moses var oppe på bjerget i 40 dage, hvor han fik detaljerede tekniske instruktioner til forsamlingen (kirken) og til nationen. For disse mennesker var stat og kirke det samme.

Da Moses havde været væk i nogle dage, sagde folket til Aron: ”Kom og lav os en gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Egypten!” (2. Mos. 32,1). Så tog de alle deres guldsmykker af, og af dem lavede Aron en guldkalv, der skulle være deres guddommelige idol.

Moses kom nu ned fra bjerget, og han bar på to stentavler, hvori Gud havde mejslet De Ti Bud med sin egen finger. Da han så denne gyldne afgud, som folket bad til med sang og dans, blev han dybt skuffet, og i vrede kastede han stentavlerne til jorden, så de revnede.

Selvfølgelig − lige præcis, som de fleste ”kristne” gør den dag i dag − forklarede de, at denne guldkalv repræsenterede Gud − den var et billede på, hvordan de mente, Gud så ud.

Da den støbte guldkalv var gjort færdig, proklamerede Aron en fest − en ”højtid for HERREN” (2. Mos. 32,5) − hvor de skulle tilbede dette idol. Gå ind i en hvilken som helst protestantisk eller katolsk kirke i dag og spørg præsten eller en anden teologisk studeret person om krucifikset, billeder af Kristus, Maria og helgener ikke er idoler – og om de ikke tilbeder idoler i en slags afgudsdyrkelse. De vil indigneret sige − ”Nej, vi tilbeder ikke afbilleder! Vi mener ikke, at disse billeder er Kristus eller Maria − vi beder kun til det, som de repræsenterer! De giver kun en forestilling om, hvordan Kristus og Maria så ud!”

Naturligvis – for det er præcis på denne måde, alle tilhængere altid har tilbedt deres idoler!

Guds vrede blussede op over dette. (2. Mos. 32,7-11).

Gud vil ikke acceptere den form for tilbedelse!

I 2. Mos. kap. 20 står De Ti Bud skrevet op. Det første bud lyder ikke alene: ”Du må ikke have andre guder end mig” (vers 3), men fortsætter: ”Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på Jorden eller i vandet under jorden.” (vers 4).

Dette bud fortsættes faktisk i vers 5 og 6. − Se også 5. Mos. 12,30-31. Og læs dette!

Gud vil ikke engang acceptere et billede af, hvad man tror, findes i himlen! Og selvfølgelig heller ikke ”pop-idoler”, ”film-idoler”, ”idræts-idoler” eller nogen anden form for afgudsdyrkelse!

(I de første 4-500 år e.Kr. overholdt man dette bud, og derfor ved man ikke − til kirkens store fortvivlelse − hvordan Jesus så ud! Man vil så gerne gøre Ham ”menneskelig”. Islam, som jo i grunden bare er den ”kristendom”, som Mohammed huskede fra sine handelsrejser med karavaner gennem Palæstina, har dog fulgt dette bud, og muslimer viser ikke billeder, men derimod masser af citater fra Koranen.)

I det andet år efter at Israels børn havde forladt Egypten, flyttede Gud israelitterne til en ny lejr i ørkenen Paran (4. Mos. 10,11-12).