Først tørke og misvækst

Og nu skal profeten Joel tilføje mere. Joels profetier blev skrevet til en tid, der lå langt, langt ude i fremtiden. Kapitel 1 vers 1-3. − Han taler her om en plage i form af en mærkelig (ukendt?) græshoppe, der spiser frugten og høsten, og æder barken fra frugttræerne:

”Det lagde min vinstok øde, knækked mit figentræ, afbarked og hærgede det − dets grene stritter hvide.” (Joel 1,7).

Efter det kommer den ødelæggende tørke:

”Marken er ødelagt, Jorden sørger − thi kornet er ødelagt, mosten slog fejl, og olien hentørres. … thi markens høst gik tabt … hvert markens træ tørres hen. Ja, med skam veg glæde fra menneskenes børn.” (Joel 1,10-12).

Dette vil ske lige inden de skrækkelige plager på ”Herrens dag”. (vers 14-15).

Profetien fortsætter: ”Sæden skrumper ind i den klumpede jord − lader er nedbrudt, forrådshuse jævnet, thi kornet er vissent.”

”Hvor kvæget dog stønner! Oksernes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs − selv småkvægets hjorde lider. Jeg råber til dig, o HERRE − thi ild har fortæret ørkenens græsning, og luer afsved hvert markens træ − til dig skriger selv markens dyr, thi bækkenes lejer er tørre, og ild har fortæret ørkenens græsning.” (vers 17-20).