'Den kongelige kunst'

Moses' ry for sin stjernemæssige indsigt og herunder som astrolog kom siden til at overstråle de fleste i denne disciplin, der fra gammel tid regnedes for, og direkte benævntes, "den kongelige kunst".

Af Mosebøgerne fremgår, at Moses ved israelitternes udvandring fra Egypten passerede Midian på Sinai, hvor Jethro, den forhenværende præsteastrolog og faraorådgiver, gav ham dette råd (2. Mos. 18,21):

- "...Du skal blandt folket udse dig dygtige mænd...".

Til dette angiver den rabbinske kommentator, Eleazar af Modi'im, at til ordet 'udse' er anvendt et ord, der ifølge rabbinerne lige såvel betød en bestemt genstand, 'en betragter', som - med Eleazars udtryk - var en såkaldt:

- "...aspeqlaria, hvilken kongerne plejede at benytte..."

- idet det ikke var et almindeligt (bronze)spejl, men et astronomisk instrument. Omtalen af "konger" associerer til, at især konger anvendte astrologien, der var kendt i indvielsesmysterierne og netop ansås for "den kongelige kunst". Det associerede desuden til, at højtindviede astrologiske magere kunne have opnået den såkaldte "kongelige indvielse", hvortil ofte hørte en kronelignende hovedudsmykning.

F.eks. blev de astrologer, der havde set "stjernen i øst" varsle Jesu fødsel, senere kaldt "de hellige tre konger". Afbildninger så sent som i renæssancen viser oldtidsastronomen/astrologen Ptolemæus fra Alexandria med krone på hovedet, hvilket inden for denne "konge"-tradition betød, at han var en stor astrolog. Det blev senere misfortolket til at symbolisere, at denne Ptolemæus, som en af oldtidens mest kendte astronomer, var "astronomernes konge".

Nogle af de såkaldte Aggadah-bibelkommentarer, dvs. gamle mundtlige overleveringer, blev optegnet i et rabbinerskrift cirka 100 e.Kr. - som en "Mechilta"kommentar til "2. Mosebog" - af den ovenfor citerede rabbi Eleazar af Modi'im. Han var oprindelig præst, en overlevende fra Jerusalems tempels ødelæggelse år 70 e.Kr. Han var dermed velbekendt med de specielle overleveringer og traditioner hos templets Ahron- og Zadok-præsteskab.

Samme Eleazar var desuden onkel til den jødiske oprørsleder (cirka år 130 e.Kr.) Bar Kochba, 'stjernesønnen' - et navn, der så udmærket illustrerer oldtidens uhyre optagethed af stjernevarsler.

Det af Eleazar beskrevne astronomiske instrument synes ud fra omtalen forsynet med en spejlmontering. Men aspeqlaria har også en overført betydning som 'en betragtning', 'en afspejling'. Jf. sidstnævnte med det oprindelige græske udtryk horo-scopos har i sig selv betydningen 'betragtning af (stjernerne i) horisonten' (måle-udgangspunkt).

Ifølge Eleazar i rabbinerskrifterne indebar Jethros råd, at Moses skulle benytte dette instrument til få indsigt om de omtalte rådgivere - så at sige i deres "horoskoper" - for at kunne vælge de mest velegnede.

Moses' astronomiske kundskaber har kunnet bruges ved hans timing af den vellykkede overgang over det Røde Hav: Det foregik ved forårsjævndøgn og med påskens fuldmåne i et samspil af solsystemets gravitationskræfter, der kan udvirke ekstreme forskelle på ebbe og flod. Under dette fænomen kunne havbunden derfor momentant tørlægges, og dernæst det tilbagevendende vand overskylle faraos forfølgende tropper.