Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (36 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (36 af 99)

Alkymistiske effekter

 

I "4. Mosebog"s kap. 16 omtales (skjoldformede) metalfade. Da Korah havde gjort oprør i israelitterlejren mod Moses, straffedes denne rebel og hans kumpaner med, at disse i alt 250 mand stillede sig op med hvert sit metalfad, mht(h) (‘kulbækken’), med røgelse, og ved (magisk) påkaldelse bragtes de til at blive opslugt af jorden, hvor først:

- "...en ild slog ud fra Jahweh og fortærede de 250 mand, der ofrede røgelse...".

Rabbinerskrifterne uddyber ved at angive, at de (først) var placeret i en udgravning. Dette er som et egyptisk-semitisk kultisk ritual for udryddelse - og ligner slående en sådan akt, hvor den samtidige farao, Amenhotep II, ifølge egne inskriptioner lod kanaanæiske krigsfanger "ofre" ved brænding, efter at en ringgrav var gravet omkring dem.

For Korah og rebellerne har det måske også været en fælde, hvor de var lokket til et ritual; mens Moses og Ahron, der ifølge Bibelen ligeledes stillede op med sådanne metalfade, selv gik fri af denne i så fald arrangerede katastrofe. De to kan have brugt en anden røgelse end de 250 oprørere, hvis røgelse kunne have magiske alkymiske midler (eksplosiver og krudt ses i tidligste alkymi), der udløste dødbringende flammer.

Ifølge Bibelen skulle de 250 kobber(bronze)fade, der her var "helliggjorte" - hvilket vidner om et ritual - derefter bankes ud og bruges til at beklæde alteret. Måske var der magiske forhold ved disse metalfade, ligesom Ezekiels 'stegepande’. Tallet 250 kunne have astral betydning (forbundet med Sirius' 1460 års cyklus og årets 365 dage).

I manuskripter fra Alexandria-tiden bliver Moses også omtalt som alkymist på niveau med kong Salomon og med den berømte kvindelige alkymist, kaldet Jødinden Maria (Miriam). Til hendes navn føjedes - påvirket fra samtidens mysteriekulter - den symbolske betegnelse "Moses' søster"; mens Moses selv sammenlignedes med det personificerede indbegreb af egyptisk alkymi: Hermes Trismegistos.

En baggrund for dette beroede på den opfattelse, at Moses havde lært alkymi hos egypterne - og senere, på Sinai, hos qainitterne, der ligesom medianitterne var kendt som eksperter i metalbehandling.

Blandt de gamle beskrivelser, hvor Moses nævnes som alkymist, findes i reglen ingen reference til de episoder i den bibelske Moses-beretning, hvor det er af umiskendelig alkymistisk karakter.

Den ene episode er Bibelens beretning om Guldkalven, som Moses beordrede knust til småstykker og pulveriseret, hvorefter det fremkomne guldstøv blev iblandet israelitternes drikkevand. Det omtales som en straf - en ejendommelighed. Den form for "indtagelse" af guldet kendes inden for alkymien som en særlig fase (rubedo) i en alkymisk proces.

Denne kan hos israelitterne være udført som symbolsk handling. Samtidig demonstreres her i detaljer kendskabet til alkymi længere tilbage end hidtil kendt angående gammel egyptisk og babylonisk tradition.

I den anden episode, i forberedelsen til en af "Egyptens ti plager" - nævnt i "2. Mosebog" (9,8-11) - deltog Ahron og Moses:

- "...Så tog de sod fra en brændeovn og trådte frem for farao, og Moses slyngede det op mod himlen - og det blev til bylder og blærer, der brød ud på mennesker og dyr. Og magikerne kunne ikke træde frem for Moses på grund af bylderne, for der var fremkommet bylder på magikerne og på alle egypterne...".

I denne ovn synes der at være foregået kemiske processer, som resulterede i et specielt kemisk stof. Dette har været farligt, da det i findelt form kunne sprede sig gennem luften og fremkalde infektionslignende træk med bylder og blærer hos egypterne og deres kvæg.

Som alternativ forklaring kunne det være muligt f.eks., at Moses i hemmelighed lod sine mange agenter i skjul af natten forgifte de mest vigtige brønde med hurtigtvirkende infektionsmiddel - og kunne derefter gennemspille den omtalte opvisning for at give indtryk af, at det lå i hans magt at være årsag til epidemien. Uanset metode blev målet nået.

Både Artapanos og Numenius omtaler Moses som værende identisk med Musaeus. Den påstand er parallel med de i kap. 7 nævnte ideer under hellenismen og hos oldkirken, at Moses tænktes som en art åndelig lærer for senere filosoffer og forfattere (bl.a. Orpheus og Platon):

- I græske tekster er Musaeus eller Musaios velkendt som lærer for Orpheus og som leder af Demeter-mysterierne i Eleusis: Fra meget gammel tid refereres han i "Suidas"-bogen fra 900-tallet e.Kr., der har dele af mange nu forsvundne oldtidstekster. Heri omtales han også som helbreder og healerpersonlighed med præg af guddommelighed, og som forvalter af visdom, medicinsk og frelsningsmæssigt. Platon omtaler i sin "Staten" (2,364e) de omvandrende præsters bøger, hvoraf:

- "...mange bøger (var forfattet) af Musaeus og Orpheus..."

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth