2. D E L

En 2 km lang kløft, kun 11⁄2 m bred, fører ind i den skjulte by Petra
- et ly for Moses’ folk.

Sinai-bjergets dalslette med en midtvejs hævning, der diskret spærrer for fjenders indblik; (bungalow-hotel, set fra forfs. view fra foden af Mosesklippen, er opført i 1985).

3. KAPITEL

Moses som højtuddannet kronprins:

- Faraos Datters søn

Moses var kendt som egypter af kongeæt

Den egyptisk-jødiske lærde Philo i Alexandria, omkring 10 e.Kr., skrev - trekvart århundrede før tilblivelsen af Josefus' værker - afhandlinger om Moses, foruden om bl.a. Abraham og Josef. Philo kunne ud over Bibelens gengivelse bygge på Moses-overleveringer fra selve Egypten. Bag flere beretninger, der indgår i Philos værker, spores også flere nu ukendte kilder og fortrængte oplysninger om Moses.

Skønt Philo ofte følger det senere kendte indtryk af Bibelens beskrivelse af Moses som hebræer, er disse værker på dette punkt undertiden i strid med den autoriserede bibelversion. Med basis i ældre kilder er der i Philos biografi om Moses "De Vita Mosis", dvs. 'Moses' liv', udtalelser om Moses' kongelige herkomst (1,45 og 1,32): Philo betegner heri Moses direkte som:

- "...kongens datters søn..." - samt "...den unge konge...".

Der er andre eksempler på, at der oprindeligt kan have eksisteret en fyldigere version af beretningen om Moses end Ezras nugældende hebraiske bibelversion fra 400-300-tallet f.Kr. Bl.a. at hverken Philo eller Josefus godtog, at Moses' navn var hebraisk. Dvs. modsat indtrykket i Bibelens tekst om navngivning af Moses, der af faraos datter "blev trukket op fra vandet". Bibelen har her et grammatisk umuligt hebraisk ordspil - jf. nærv. series bind 1 side 48-49 - på Moshe (Moses), nemlig mashah, 'han trak ud (af vandet)', skønt det skulle være "hun".

Desuden er denne faraos datter fremstillet, som om hun mestrede hebraisk og kunne konstruere ordspil på dette fremmede sprog.

Heroverfor omtaler Philo og Josefus uafhængigt af hinanden Moses' navn som genuint egyptisk. Hver for sig underbygger de det ved detaljeret at angive, hvad der ud fra deres forskellige opfattelser er navnets egyptiske elementer og rødder.

Med sin egyptiske viden måtte Philo således i sin "De Vita Mosis" (1,17) modgå Bibelen her. Dog nævner han ikke, at navnet var en ikke ualmindelig navneforkortelse, bl.a. ved faraonavne. Men han prøver at redde Bibelens ordspil ved at hævde, at Moses' navn er fra egyptisk mo-u, der også er koptisk ("ny-egyptisk") for 'vand'. Men ideen i det er forkert.

Ligeledes Josefus har været vidende om, at Moses-navnet er egyptisk, men gør i sine værker "Antiquitates" (2,228) og "Contra Apionem" (1,226) et tilsvarende mislykket afhjælpningsforsøg, idet han mener, at navnet Moses er koptisk m(o)u, 'vand', og use, dvs. 'reddet'. Dog, derved betyder det snarere 'reddet vand' end 'reddet fra vandet'. Men der kan umuligt være tale om nogen af delene, da det ikke er underforstået i bibelteksten, at Moses kom ud for en redningsaktion fra vandet; han omtales ikke at være i fare for at drukne, og alle stod parat.

I samme hensigt gør bibeltekstens tilknyttede rabbinerskrifter meget ud af, hvor grundigt den lille sivflettede kiste med Moses på vandet var tætnet med beg udvendigt og med ler indvendigt (imod skarp beglugt).

Således ca. 350 år efter fremkomsten af jødernes græsksprogede bibelversion (Septuaginta) - der ligesom den senere kanoniserede Hebraiske Bibel giver det indtryk, at Moses' navn var hebraisk - eksisterede der stadig oprindelig viden om, at Moses' navn var egyptisk.

Den egyptologiske autoritet, englænderen Alan H. Gardiner, fastslog tidligt, at navnet "Moses" er rent egyptisk: mesis. Dette ord er kendt i navne hos mange faraoner: Tuth-mosis, Ra-mosis (Ramses) etc.

Sigmund Freud påpegede - til sine mere ortodokse jødiske fællers bestyrtelse - at det var uforståeligt, at ingen historiker eller anden forsker havde draget konsekvensen af, at Moses' navn var egyptisk, nemlig at Moses var egypter.

Ligeledes fremgår det heller ikke af Bibelen, at hebræerne i Egypten nogen sinde opfattede den unge prins som en af deres egne.

"Faraos Datter" var altid en særlig titel for en datter af kongeblod, udvalgt til at være Egyptens kronprinsesse eller dronning. Især ses dette i 18. dynasti, idet kongeblodet næsten alene nedarvedes gennem kongehusets kvinder, der yderst sjældent fødte kongelige sønner.

At Moses benævntes "Faraos Datters Søn" vil præcis som ved andre kongelige titler, bl.a. "Faraos Søster" (dronningen) og "Faraos Datter", (kronprinsessen) være en understregning af, at han tilhørte en særlig blodægte kongeslægtslinje, modsat f.eks. i Tuthmosis III's tilfælde.

I fire forskellige tekster i Bibelen findes slægtstavler med oplysninger om den Levi-slægtsgren, som Moses påstås at tilhøre. Moses er langt senere indføjet - tydeligt og endda klodset udført - i disse lister, der alle er atypiske i forhold til Bibelens øvrige slægtsregistre og som desuden har ejendommelige indbyrdes uoverensstemmelser:

Eksempelvis i registrenes sidste og dermed 4. version, der findes i "1. Krønikebog"s 6. kapitel, omtales end ikke Moses' påståede "bror" Ahron - og ej heller "søsteren" Miriam. Dette skønt det var obligatorisk, at Ahron, der anses for at være en førstefødt, netop skulle stå i disse lister, der er opbygget omkring de førstefødte i slægterne.

Den pågældende 4. liste synes at være en mere oprindelig overlevering: Indgrebene for at få Moses tilføjet en Levi-slægtsgren - hvilken ændring gennemførtes i listens tre øvrige versioner - undgik af ukendt årsag i denne 4. liste at blive effektueret af de jødiske bibelcorrectorer.

Ved sin omredigering af Bibelen mistænkes præsten Ezra for at have udført disse kunstgreb. Der er foretaget ændringer i Ahrons slægt, hvor listens allersidste navn skulle have været Jehozsadek; men det navn er udskiftet med navnet Ezra, sådan at Ezra selv fremstår som at videreføre den overhovedet mest prestigefyldte slægt, Ahron-slægten; jf. emnet "Ezra" i Encyclopaedia Judaica (Jerusalem 1972-74).