Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (24 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (24 af 99)

6. KAPITEL

Moses - som arkitekt og opfinder


 

Oldtidens 'Leonardo da Vinci'?

Oldtidsforfatternes og rabbinerskrifternes omtale af Moses' usædvanlige talent som arkitekt, designer, konstruktør og opfinder - må ses i relation til, at han oprindelig havde en så høj position i Egypten, at han kunne have muligheder for at få sine projekter realiseret i praksis.

Ligeledes synes dette at stemme med Bibelens omtale ved lignende af Moses' aktiviteter - med nøje gengivelse af hans konstruktionsbeskrivelser ved udformingen af tempelteltet, Tabernaklet, og dets inventar.

Religionsformidler, lovgiver, filosof og arkitekt var ikke en ukendt sammensætning. F.eks. er Imhotep - vesir hos kong Zoser (2630-2611 f.Kr.) - den tidligste guddommeliggørelse af en ikke-kongelig person - han blev især kendt som den store arkitekt, pyramidekonstruktør, matematiker og læge ("lægekunstens fader" før Hippokrates).

Gennem historien og helt op til nyere tid ses kombinationen af arkitekt/filosof og lovgiver i forbindelse med mysteriekultisk lærdom, der i sig selv var udbredt og ofte obligatorisk hos herskende klasser: - Medskaberen af USA's forfatning, arkitekt, jurist og senere præsident, Thomas Jefferson, var en kendt frimurer. Allerede Vitruvius, 200 e.Kr., var indviet arkitekt og filosof. Den britiske arkitekt Christopher Wren var frimurer, professor i astronomi og matematik. Den østrigske forsker og filosof Rudolf Steiner med sin antroposofiske og bio-filosofiske arkitektur. Den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright var filosof og stifter af en religions-filosofisk sekt. Hans landsmand, den futuristiske arkitekt Buckmeister Fuller, var netop også filosof (jf. bind 2's kap. 20).

Mere om indvielse: Bibelen omtaler kong Hiram af Tyrus, der medvirkede til konstruktion af Salomons tempel som bygmester (arkitekt) cirka 975 f.Kr. Senere "brugtes" Hiram som religiøst-filosofisk symbol for en indvielsesgrad, "bygmesteren", hos frimurerne.

Tidligt i de gamle kulturer var arkitekter ofte blandt de højt indviede - geometri og matematik var en hellig kunst, der lærtes hos præsteskabet. Avancerede former af den kunst - f.eks. i Pythagoras' indvielseskult, der også forbandt filosofi og arkitektur - lærtes på højere niveauer i kulterne.

Den egyptisk-jødiske historiker Artapanos (cirka 100 f.Kr.) oplyser på linje med andre oldtidsforfattere, bl.a. flere af kirkefædrene, at "Moses var opfinder af et stort antal maskiner og apparater". Moses' avancerede opfindelser - ligesom senere hos den græske filosof, matematiker og opfinder Arkimedes i 200-tallet f.Kr. - omfattede kranmaskiner til at flytte store sten, og bl.a. vandhævningsapparater til kunstvanding samt apparatur til våbenfremstilling og skibsbygning (alle forsvandt igen ligesom det senere kendes f.eks. ved romernes høstmaskiner).

Artapanos omtaler Moses’ egyptiske sekretær fra Memphis, Nacheres (sandsynligt egyptisk navn Na-ka-re), som noterede og overleverede Moses’ ideer om bedre brug af husdyr, bl.a. trækkraft fra to okser koblet med åg - dengang nyt i Egypten. Artapanos lader forstå, at det var som egypter, at Moses gjorde sine opfindelser.

Her er ikke heltedyrkelse eller glorificering. Der var ikke tale om, at Moses byggede Egyptens største tempel eller pyramide - derimod er hans indsats angivet med konkrete detaljerede konstruktioner. Det synes ikke uplausibelt, for hvem ville ligefrem opfinde dette om en profet? Bibelen omtaler også navnet på Moses' hovedhåndværker Bazal(el).

Rabbinerskrifterne oplyser, at Moses ledede store anlægsarbejder i Nedre Egypten. Tilsvarende taler den egyptiske historiker Apion cirka 50 e.Kr. i sit 3. bind af "Egyptens Historie" detaljeret om Moses' opfindsomme arkitektoniske indsats i den egyptiske by On. Denne nederegyptiske hovedby On, kendt på græsk som Heliopolis (oprindelig nær pyramiderne, vest for det senere Cairo, men i dag også et navn for Cairos østlige forstad). Ifølge samme Apion - citeret af Josefus, der på flere punkter er kritisk over for Apion - lod Moses her også opstille nogle af sine specielt konstruerede "obelisk-søjler", udformet som en kultisk og astromytologisk skulptur og samtidig som et kæmpemæssigt solur. (Jf. også nærv. kap. 11). - Desuden beretter Apion, at:

- "...Moses byggede i On templer, der var åbne mod himlen, og lod dem vende mod øst...".

Det var en arkitektonisk revival og fornyelse idet traditionelle egyptiske templer ofte var massive med smalle gårde, mens der under Hatshepsut - på Moses' tid - blev bygget templer i markant ny, men dog helt oprindelig stil med åbne gårde og terrasser. F.eks. hendes tempel i Deir el-Bahari ved Theben, hvor dette tempelanlæg blev orienteret direkte mod øst.

Moses' samtidige, farao Tuthmosis III, omtaler i sine inskriptioner at have designet (måske overtaget fra Moses) vaser og tempelinventar; og i Mosebøgerne gengives Moses' detaljerede design-beskrivelse af konstruktion og udformning både af Tabernaklet, dvs. israelitternes transportable tempeltelt, og af de deri tilhørende religiøse genstande, samt af Pagtens Ark. - Alt er med nøje angivelse af materialer, målforhold, rumfang, montage, dekoration og farver. Således en både teknisk, kunstnerisk og religiøs konstruktionsplan fra en sand professionel - netop som Moses.

Pagtens Ark var af akacietræ med tynde guldplader. Det fremgår af lignende tempelkister i Cairo Museum, at de var religiøst standardudstyr også på Moses' tid under 18. dynasti og meget brugt ved processioner i hovedbyen Theben. Dette senere egyptisk-græske bynavn er fra egyptisk tebet (hebraisk tebah) og græsk taibe, der alle betyder 'ark’, 'kiste’.

De grundliggende principper for konstruktionen af Tabernaklets præfabrikerede struktur er ikke noget jødiske præster opfandt senere og indflettede i Bibelen. Uden hensyn til "den egyptiske faktor" hævdes dette alligevel i den særlige bibelkildekritik i flere nyere forskningsskoler.

Det er velkendt i egyptologien, at allerede i 18. dynasti fra 1500-tallet f.Kr. - på Moses' tid - havde teknikken til Tabernaklets konstruktionsform været kendt i århundreder hos egypterne, der havde lignende transportable ørkenhelligdomme: Samlesæt af stænger, filtdug, skind og også plader af kurveflet. Udseendet blev delvis efterlignet/inspireret til som en mindre, særlig helligdom udført i granit, en naos, inde i templerne.

Fremstillingen af Tabernaklet ville ikke være et problem for nogen, der var uddannet i Egypten! - Og det blev forløber for beduinernes stadig karakteristiske "sorte nomadetelt" - jf. C.G. Feilberg's afhandling "La Tente Noir" (København 1944). Af denne type kan selv de største telte, som 100 personer kan sove i, rejses eller nedtages på 20 minutter.

Også Bibelens detaljerede omtale af ypperstepræstens brystplade demonstrerer fuldt, at pladen har basis i velkendt egyptisk design.

Ifølge rabbinerskrifterne og Philo afstod Moses som tronarving i sin ungdom fra overfladiskhed ved faraos hof og søgte dybere, bl.a. ved uddannelse med omfattende studier. Derfor er det ikke uden årsag, at han kan have beskæftiget sig med opfindelser i praksis. (Lignende kendes i historien; f.eks. den portugisiske prins Henrique o Navegador, 'Henrik Søfareren’, var tempelridder-stormester, der blev opdagelsesrejsende og oprettede Europas ældste astronomiobservatorium og navigationsskole; og den danske adelige Tycho Brahe, der gik uden for sin fornemme stands normer og helligede sig videnskabelig forskning og opfindelser).

Den senere kliché-rolle - patriark med hyrdestav og stentavler - der i tidens løb blev tillagt personen Moses, kan sammenlignes med, hvad der skete med eftermælet for Leonardo da Vinci. For i almindelighed huskedes denne personlighed først og fremmest som maleren Leonardo - alt imens hans mangefacetterede geni som opfinder, forsker, arkitekt, konstruktør, krigsingeniør etc. rent ud forglemtes hos almenheden.

Moses' opfindertalent rakte endda videre - bl.a. omtales det konkret mange af oldtidsforfatterne, foruden at det fremgår af rabbinerskrifterne: at Moses var alfabetets opfinder (se nærv. kap. 16, 17 og 18).

Oldtidens/antikkens beretninger om de nævnte, men senere mindre kendte talenter hos profeten og lovgiveren Moses, synes således at kunne vise flere konkrete overensstemmelser med egyptisk kultur under 18. dynasti.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth