Konkrete spor af tidligt græsk alfabet

På grund af de hidtil manglende tidlige alfabetfund i de græske områder, opstod den opfattelse i slutningen af 1800-tallet, hvor arkæologi og historisk viden stadig var mindre videnskabeligt udviklet end nu, at alfabetet altså først indførtes hos grækerne på et sent tidspunkt.

Den ørkesløse diskussion har i mere end et århundrede drejet sig om, hvorvidt Kadmos selv og andre, der bragte alfabetopfindelsen til grækerne, tilhørte et semitisksproget folkeslag eller ej. Ikke én af de pågældende forskere har taget den egyptiske faktor i betragtning, eller konsulteret egyptiske kilder og oldtidens historikere om disse udsendinges udgangspunkt i Egypten og i den egyptiske kulturkreds.

Dog allerede netop i 900-800-tallet f.Kr. kendtes alfabetet i udviklet form hos grækerne. Ikke alene var græske alfabeters form aldrig særlig tæt på det fønikiske, hvorfor påstande om direkte alfabetimport fra Fønikien ikke er plausible. De er yderligere mindre plausible pga. følgende:

- Bl.a. havde grækerne - længe før den fønikiske alfabet-anvendelse var udviklet til decideret fønikisk skrift - også bogstaverne chi og psi. Dette var i de forskellige græske områder helt nødvendigt for at kunne udtrykke specielle græske lyde.

Til forskel fra semitiske sprog, hvor alle ord (undtagen ét) begynder med konsonanter, og vokalerne ikke spiller samme rolle - ligesom der heller ikke findes vokalbogstaver i de semitiske alfabeter - er vokalerne i græske sprog netop udprægede og dominerende.

I græsk ender temmelig mange ord på en vokal og i det hele taget var vokalers længde og tonehøjde af særlig betydning for græsk sprogs rytme og melodi. Så grækerne anvendte nogle af Sinai-alfabetets konsonanttegn, der kunne undværes i konsonantisk funktion, til nu at være vokaltegn: bl.a. alef, jod og waw, hvis oprindelige lydværdier ikke fandtes tilsvarende i græske (og andre indo-europæiske) sprog. Dette tiltag bevaredes hos romerne.

Den resterende del af alfabetet bibeholdt sin (fra Sinai) oprindelige brug, om end i græsk regi, hvilket netop stemmer med, at Aristoteles i 300-tallet f.Kr. angiver et tegn-antal af 18 - og at den romerske historiker Plinius i sin "Historia Naturalis" (7,57) nævner et lignende antal - som grækerne havde optaget i helt direkte form fra Kadmos' alfabet-import.

Yderligere viser selve antallet af de tidligste græske bogstaver, at de må være indført fra Sinai-alfabetets cirka 24 bogstaver og ikke fra det senere, fønikiske alfabets kun 22 bogstaver.

Selv på Cypern - på ruten mellem fønikiere og grækere - er fundet græske inskriptioner med nøjagtig samme bogstaver og skriveretninger som i den proto-kanaanæiske skrift (Sinai-alfabetet). De græskinfluerede cyprioters skrift adskiller sig dermed fra fønikisk skrift - og bestyrker, at den fønikiske skrift ikke kan være oprindelsen til det græske alfabet.

På hele denne baggrund må "Kadmos' bogstaver" (Kadméia grammata) - som også "historiens fader" Herodot påstod, at den tidligste græske skrift bestod af - have eller være del af en forhistorie og dermed haft ældre former, nemlig sådanne som kendtes på Moses' og Kadmos' tid.

Der fremstår her en sammenhæng mellem på den ene side Moses og hans forbundsfællers flugt ved Tuthmosis III's magtkup omkring 1490 f.Kr. (selve kuppet omtales i denne faraos egne inskriptioner) - og på den anden side udbredelsen af den med egyptiske træk funderede alfabetopfindelse til de græske områder. Hvad der især har været hindrende for erkendelse af sammenhængen, er som omtalt netop nutidens udbredte "videnskabelige myte" om, at "grækerne overtog fønikiernes alfabet 800-700 f.Kr.".

Ydermere måtte forskeren Aaron Demsky flytte både alfabetopfindelsen og udbredelsen til grækerne længere tilbage i tiden end det fønikiske alfabet. Han omtaler, at en oldkanaanæisk alfabetisk inskription med store ligheder med det græske alfabet er fundet i det gamle danaer/- eller danitter-kystområde kun 3 km fra filistrenes by Aphek; alt dette ifølge hans afhandling "A Proto-Canaanite Abecedary Dating from the Judges and Its Implications for the History of the Alphabet", i arkæologijournalen Tel Aviv (No. 4, 1979). Heri konkluderer han:

- "...grækerne har allerede lånt alfabetet fra kanaanæerne på et tidligere trin af dets udvikling - sandsynligt omkring slutningen af det andet årtusinde (f.Kr.). Rimeligvis var sø-folket (: danaere eller pelasgere, ed.) redskabet for overbringelsen af alfabetskriften på dette tidlige tidspunkt fra Kanaan til de græske øer...".

At disse folk eksisterede og var velkendte på Tuthmosis III's og således Moses' tid har også været stærkt betvivlet. Men den tyske egyptolog Wolfgang Helck omtaler i sit værk "Die Beziehungen Ägyptens und Vorderasiens zur Ägäis..." (Darmstadt 1979), at allerede Tuthmosis III's inskriptioner i Theben angiver, at danaerne (danyen, tanaja) kom med gaver - som indledning til "at komme med fred" - til denne farao i hans 42. regeringsår. Det viser sig præcist at være det år, hvor 19 års oprør fra Egyptens 'dominions' mod hans egyptiske regime så pludseligt ophørte.

Bag hidtil manglende tidlige græske skrifter er der to forhold, der kan skyldes "skriftens magi" samt religiøse eller krigsmæssige hemmeligheder. Nemlig at destruere tekster efter brugen - som keltere i Europa og Amerikas indianere gjorde - eller at skjule teksterne:

- I ruinmurene af Ramses III's palads, 1200 f.Kr., ved et sted med det senere navn Tell Jahuda i Nil-deltaet, er fundet brændte mursten (tegl) med græske bogstaver på deres bagside. Fundet er endda 400 år tidligere end hidtil observeret for et græsk alfabet. Ingen forskning ses at have uddraget konsekvensen heraf!

Denne metode at sætte tekst på bagsiden af mursten, f.eks. for at skriften ikke kan opdages efter indemuringen, er kendt bl.a. hos farao/dronning Hatshepsuts vesir Senmut - se William C. Hayes' bog "Ostraka and Name Stones from the Tomb of Sen-mut, No. 71, at Thebes" (New York 1942). Jf. også nærv. bogserie bind 2's kap. 8.