Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (34 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (34 af 99)

Lydmagi - og beherskelse af vandene

 

Også filistrene var kendt for deres dygtighed inden for orakeludøvelse, trolddomskunst og magi. Bl.a. omtaler Esajas dette i "Esajas' Bog" (2,6).

Andetsteds i Bibelen, i "1. Samuelsbog" (kap. 10) omtales, at Saul mødte et kompagni af filistrenes dervish-agtige profeter, der lavede lyde på musikinstrumenter og var i ekstase; Saul gik midt ind i gruppen og efterlignede dem, men blev derved selv påvirket.

Moses' love for krigsførelse omfattede også ritualiseret magi og indebar, at præster sammen med hæren skulle marchere med deres hellige blæseinstrumenter af vædderhorn, jobal, i hånden - ideer om "lydmagi" var vidt udbredte.

Tilmed kunne militære operationer ikke blive iværksat uden tilstedeværelse af ypperstepræsten, som bar Urim-varselslodderne. Ligeledes skulle krigerne ved afmarch til krig lade deres våben helliggøre/"magisere"; - også seksuel afholdenhed hos krigerne kunne indgå i forberedelserne.

Det er blevet betragtet som magiudøvelse, at vandene skiltes, da Moses med israelitterne gik over havbunden til Sinai (sandsynligvis) gennem det Røde Hav (dets nordlige bugt med brakvand og en sivvækst, der ikke er mulig i salt havvand; omtalt i bind 3, kap. 11). Rabbinersskrifterne (jf. Baring-Gould: "Legends...", II, s. 103) omtaler, at "vandet løftedes 12 hobe op" - og hævningen blev, ifølge Bibelen, "som en mur" på begge sider af overgangen, men løsnedes derefter igen og druknede faraos forfølgende hær.

Den magiform er direkte egyptisk tradition. Førnævnte magi-papyrus "Westcar" fra tidligt i 4. dynasti omtaler - ifølge E.A. Wallis Budge: "Egyptian Magic" (London 1901, s. 10) - at en af faraos magikere, Djadja-em-ankh, der var en højtstående præst, en kher(he)b:

- "...udtalte særlige ord med "power" (hekau) og fik således søens vande til at rejse sig oven på hinanden... Vandet var 12 alen dybt, men da Djadja-em-ankh havde løftet én del af vandet oven på en anden, blev denne del 24 alen dyb. Magikeren ytrede igen særlige ord med "power", og søens vand blev, som det havde været, inden han forårsagede, at én portion af det placeredes oven på en anden...".

Prestigen fra denne i egyptisk magitradition kendte myte om den gammelegyptiske magiker, der for en stund tørlagde søbunden, kan være udnyttet af Moses. Herved kan et forudberegnet naturfænomen ved det Røde Hav, her med stærk ebbe efter stormflod - som "2. Mosesbog" (14,21) netop beskriver - og ekstra styrke ved forårsjævndøgn og især (påske)fuldmånen - være brugt som "propaganda". I senere tradion ses fænomenet som et mirakel, hvilket som begreb i sig selv og ikke mindst på grund af sin udbredelse kan fortjene at undersøges (jf. nærv. kap. 9).

"2. Mosebog" beskriver, at Moses ved Refidim i Maribah-Massah på Sinai "slog vand af klippen" med sin kraftstav (mere herom i nærv. kap. 9). Her anfører rabbinerskrifterne, at Moses havde krænket Jahwehs befaling - muligvis om at der skulle udføres en slags "lydmagi" - nemlig ved at slå på klippen i stedet for at få vandet frem ved at:

- "...tale til klippen med magiske formler...".

Senere beretter Bibelen ved Joshuas erobring af Jeriko, at ved hver af de 7 gange, hvor israelitternes præster skulle gå rundt om Jerikos bymure, lod præsterne deres jobal, vædderhorn, gjalde. Det har sandsynligt foregået med, hvad de anså for "lydmagisk" afstemte toner, idet under hele forløbet måtte israelitterne, ifølge Bibelen, ikke sige ét ord, men først ved den allersidste gang skulle alle deres stemmer deltage i lydeffekten med et højt fælles råb.

At benytte lydmagi findes i Moses' forordning i "5. Mosebog"s kapitler 27 og 28. Israelitterne befaledes, at når de havde erobret Kanaan, skulle de stille sig på bjergene Gerizim og Ebal midt i landet og udråbe nogle særlige forbandelser mod dem, der i fremtiden ikke adlød Loven, og råbe velsignelser for dem, der fulgte den.

Ifølge Moses' love og forordninger skal de troende fæstne hellige ord på pande og håndled. Det gør rettroende jøder den dag i dag ved hjælp af små læderremme påsat kapsler med sådanne ord, nemlig ord fra skiftsteder og bønner. Men ordene repræsenterer bestemte lyde.

Også metoden var her af egyptisk oprindelse: At fæstne magiske ord på sig for at få kraft er beslægtet med lydmagi. Dette kendes stadig hos bl.a. inderne, der indlægger skrevne mantras (bestemte hellige lyde) i smykker, som de bærer på sig, eller inde i hellige genstande og gudestatuer.

I ptolemæisk-egyptisk magi og alkymi afbildedes Moses på magiske amuletter - også ofte ses hans stav mumieagtigt indsvøbt. Også hans navn (brugt til lydmagi) ses på amuletter og i papyrus med magitekst.

Lydmagiens forbindelse med navne er meget oprindelig. Personnavne betragtedes som en integreret del af et menneske, dets historie og skæbne. Den tyske semitolog og egyptolog A.S. Yahuda har i sin bog "The Language of the Pentateuch in its Relation to Egyptian" (vol. 1, Oxford 1933, s. 233) påpeget følgende i egypternes opfattelse:

- "...Betydninger tillagt navne, og en magisk kraft tilskrevet lyden af navne, er observeret hos mange folkeslag især i Orienten, men her var navnes "symbolik" mere udbredt og dybere rodfæstet hos egypterne end hos noget andet folk. I ingen anden kendt ældre litteratur fra Orienten blomstrede "halvrimende" navnefortolkninger så vidtgående og opnåede så megen indflydelse som i egyptisk litteratur fra alle epoker, fra tidligste til seneste tider...".

Rette anvendelse af magiske formler krævede eksperter i lydmagi. Rabbinerskrifterne nævner flere gange Moses' kunnen på dette område, men omtaler også farligheden ved udøvelsen:

- Udtalen af hemmelige navne på engle og dæmoner opfattedes med ærefrygt. Til sidst blev endog ordet 'engel' mange gange opfattet som så farligt at udtale, at det blev udelukket fra jødiske ritualer. Det træk genfindes tidligt hos de kristne, men på det Laodiceanske kirkemøde i 366 e.Kr. blev det herefter forbudt at nævne engle ved navn.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Magi kan i Bibelen og overalt i oldtiden observeres at spænde lige fra psykologiske tricks til begrebet mirakler.
  • Moses fremhæves i traditionen og af en række oldtidsforfattere for et stort ry som magiker.
  • Dette ry synes oprindeligt at have skullet forøge hans prestige som tronkandidat og af fødsel faraoemne.
  • De mange detaljer i beretningen om Moses' konkurrence med faraos magikere ved "Egyptens 10 plager" informerer om udbredte forhold i en nu glemt del af kulturhistorien.

_________________________________

 

 

Profeten-som-ukendt-geni-10-Ove-von-Spaeth

Egyptiske præster udklædt som guder håndterer slanger som var det stave.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth