Alle åndelige traditioner beskriver udviklingens mål. Bibelen siger ”Faderens hus”, men udviklingsvejen kaldes også helliggørelsens vej, pilgrimsfærden, den åndelige evolution, discipelskabets vej, indvielsesvejen eller ganske enkelt ”vejen tilbage”. Og erfaringer af virkelighedens dybdedimension (”gudserfaringer”, ”religiøse erkendelser” o.l.) fører angiveligt til frelse eller befrielse, som også kaldes oplysning, unio mystica, rigpa[1] eller moksha.[2]

Det er arven fra historiens oplyste, mystikere, esoterikere og helgener, der viser vejen til forening med det absolutte. Sjælene, der overskred alle teologier og religiøse udformninger, har bekræftet, at udviklingsvejen findes ved at gennemføre den ved egen kraft. De har underkastet sig den nødvendige disciplin, de har accepteret udviklingsvejens betingelser, og de har opnået fuldkommenhed. De har erkendt de guddommelige mysterier, oplevet den sande samadhi og forenet sig med Buddha-bevidstheden.

Den esoteriske lære fremhæver, at der er tre discipliner, som fører det åndeligt søgende menneske til forening med det guddommelige: Meditation, åndsvidenskabelige studier og aktivt tjenestearbejde for medmennesket.

_________________________________

[1] Rigpa er et tibetansk ord, som egentlig betyder ’intelligens’ eller ’årvågenhed’. I Dzogchen, de højeste belæringer inden for tibetansk buddhistisk tradition, har rigpa dog en dybere mening og betegner sindets inderste natur. Buddhas Lære viser vejen frem til at erkende denne ultimative natur, en alvidende og oplyst tilstand – så universel, så grundlæggende, at den ophæver al dualisme, og alle tilsyneladende modsætninger.

[2] Moksha betyder ”befrielse”, ”frelse”, ”forløsning” og ”udfrielse” fra karmas lov og dermed fra reinkarnationens cyklus af død og genfødsel. Moksha er hinduernes betegnelse for Nirvana.

_________________________________