Den nye verdensreligion skal ikke afskaffe, bekæmpe eller forene de traditionelle religioners teologiske udformninger. Den skal ikke være en fælles religion i betydningen, en religion, der består af et kompromis eller en kombination af de traditionelle religioners teologiske indhold. Det er urealistisk at forene de mange religioners teologiske tankegods, som desuden ofte er materialistisk. Verdens religioner er ganske enkelt uforenelige.

Buddhismens betoning af reinkarnation, karma og et ”gudløst” univers, kan f.eks. ikke forenes med kristendommens ét-livs-doktrin, nådelære, troen på en personlig Gud og forestillingen om Gud Fader den almægtige i Himlen. Det er heller ikke ønskværdigt at ophæve de mange forskellige veje til guddommen. Der er skønhed i mangfoldigheden. Den har værdi for menneskeheden, og den er værd at bevare. Den nye verdensreligion vil tage udgangspunkt i de store verdensreligioners esoteriske lære, som kaldes den evige visdom, der findes som en dybere strømning i alle historiens trossamfund. Den evige visdom er ikke ny. Det er menneskehedens allerdybeste åndelige og universelle hemmeligheder, som i løbet af de seneste 125-150 år er blevet gjort tilgængelige for offentligheden. Det er en visdom, som nu og i fremtiden i stadig stigende grad vil skabe grundlag for en ny verdensomspændende åndelig praksis.

En af de grundlæggende erkendelser, som den esoteriske lære formidler, er, at alle former for udvikling sker indefra og udefter. Eller sagt på en anden måde, så har alle ydre aktiviteter sin kilde i idéernes indre verden. Det samme gælder den nye verdensreligion. Den eksisterer allerede på de indre planer som en grundstruktur, der gradvis kommer til syne i menneskehedens kollektive bevidsthed, efterhånden som verdens tænkere kontakter og formulerer idéen.