Mennesket har til alle tider påkaldt det guddommelige og bedt om hjælp og vejledning, og erfaringerne med bønspraksis har religionerne beskrevet til overflod. Det man i nutiden kalder bøn, gudstjeneste og meditation, repræsenterer menneskehedens uerstattelige arv.

Set fra et esoterisk perspektiv er gudstjeneste et forsøg på at skabe en samlet tilnærmelse til det åndelige og guddommelige. Gruppeaktivitet bliver den nye verdensreligions grundlæggende kvalitet. Menneskeheden har primært brugt bønnen, men bøn er en følelsesmæssig metode. Fremtidens rituelle praksis bliver baseret på gruppemeditation, der har til opgave at skabe direkte telepatisk kontakt til de oplyste sjæle på de indre bevidsthedsplaner. Det er et tjenestearbejde, der repræsenterer en ny udvikling af fortidens praksis. Årsagen er, at i nutiden og i fremtiden bliver menneskeheden mere og mere mentalt orienteret end tidligere tiders mennesker, der primært var følelsesbetonede. Det giver mulighed for en ny og dybere kontakt med de åndelige niveauer.

Når en gruppe mentalt fokuserede mennesker i fællesskab udsender en oplyst tanke om guddommelig inspiration, vil energistrømmen nå de oplyste sjæle på de indre planer, og de svarer ved at udsende en tilsvarende strøm af inspiration til gruppen og dermed ind i menneskehedens kollektive bevidsthed.

Påkaldelse og svar kaldes videnskaben om invokation og evokation, og iflg. åndsvidenskaben bliver det et vigtigt tjenestearbejde i fremtidens nye verdensreligion. Videnskaben om invokation og evokation er baseret på kendskab til tankens skabende kraft. Den omfatter bl.a. viden om visualisering og meditation på formål, som f.eks. verdensfred. Fokuseret tankeenergi har en stærk virkning, der skaber respons fra de indre eksistensplaner, og når det praktiseres i grupper, skaber det en virkning, der er langt stærkere og mere effektiv end fortidens bøn, fordi den er mere målrettet og dynamisk. Gruppens samlede koncentrerede opmærksomhed skaber et mentalt spændingsfelt, som de skabende idéer og tankeformer kan ”fødes” ind i.

Den nye verdensreligions meditationer vil især blive centreret omkring de tolv årlige fuldmånetidspunkter. Det vil med tiden forene menneskehedens påkaldende eller invokative aktivitet med Hierarkiets evokative respons, og forbindelsen mellem menneskeheden og Hierarkiet bliver en levendegjort lysbro af kærlighed og lys.

Brugen af mantriske formularer har været centrale elementer i alle verdens religioner. De kristne har Fadervor, hinduerne har Gayatri-mantraet og buddhisterne har Om Mani Padme Hum. I nutiden bruger utallige mennesker verden over dagligt Den Store Invokation,[1] som er Den Nye Tidsalders universelle verdensbøn. Den udtrykker menneskehedens kollektive hensigt i koncentreret form. Når den intoneres med tankemæssig styrke og dybfølt hensigt, skabes der en dynamisk strøm af oplyst kraft, som når sjælene på de indre planer. De oplyste sjæle besvarer påkaldelsen ved at sende energierne lys, kærlighed og kraft ind i den kollektive bevidsthed. På den måde kan menneskeheden bruge sin frie vilje til at skabe en ”ny himmel og en ny jord” i et nært samarbejde med mestrene.

Gayatri-mantraet

_________________________________

[1] Den Store Invokation kan frit downloades: DEN STORE INVOKATION

_________________________________

Link til artikel om Den Store Invokation: DEN STORE INVOKATION

_________________________________