Der findes endnu en kilde til glæde − humor. Det er en speciel menneskelig egenskab. Man kan sige, at den består af glæde og visdom. Humor stammer fra fornemmelsen af en næsten universel mangel på proportioner i menneskets liv. Ægte humor er ikke kritisk, sarkastisk eller nedvurderende, fordi den er baseret på den opfattelse, at alle deler en fælles ufuldkommenhed. Derfor er humor positiv og medfølende. Humor afslører manglen på proportioner og giver mulighed for at forstå den. Når det sker, bliver man glad, fordi i det øjeblik befinder man sig uden for den generelle mangel på proportion. Glæde, visdom og barmhjertighed kan være til stede i forskelligt omfang, men disse tre egenskaber er kendetegnende for ægte humor.

Derefter er der glæden ved tjenestearbejde. Verdenstjenere føler glæde ved deres tjenestearbejde, uanset hvor krævende og udmattende det er. Årsagen er, at ved at udføre tjenestearbejde føler man sig i harmoni med udviklingsprocessen, og man deltager frivilligt og aktivt i den. Det giver en værdighedsfølelse og en fornemmelse af at deltage i arbejdet med at realisere den guddommelige plan − især når man hjælper andre − og det skaber glæde.

Paradoksalt nok er upersonlighed en af kilderne til glæde. Men ægte åndelig upersonlighed betyder ikke, at man afviser glæde. Ægte glæde kræver i virkeligheden upersonlighed. Det betyder, at man er villig til både at have den eller ikke at have den, fordi glæde mister sine dybere egenskaber, hvis man bliver afhængig af den. At føle sig glad er en følelse, hvorimod glæde er en sjælskvalitet.