Meditationens fysiske virkninger
Når man mediterer, er al opmærksomhed fokuseret på højere bevidsthedsniveauer end normalt, og ved at fokusere tankesindet kommer man i kontakt med energier, der repræsenterer højere egenskaber. En af de første reaktioner mærkes i nervesystemet, fordi det er det "netværk", som hjernen − der registrerer tankesindets aktivitet − bruger til at styre det fysiske legeme.
I det fysiske legemes nervesystem er der adskillige centre, der er forbundet til kirtlerne, og kirtlerne kan let kan blive overstimuleret. Man skal aldrig fokusere opmærksomheden eller meditere på et chakra eller på et område i kroppen for at "udvikle" det. En ensidig og opspeedet proces kan blive katastrofal. Menneskets åndelige vækst skal altid foregå som en rolig og langsomt stigende udvikling af evnen til at erkende de højere bevidsthedsområder. Derfor skal man aldrig forcere et af de meget sensitive centre til en for tidlig eller hurtig aktivitet.
Det sensitive solar plexus center
Et godt eksempel er solar plexus centret, fordi det som regel er meget sensitivt − specielt hos følelsesbetonede mennesker. Hvem har ikke haft "sommerfugle i maven"? Hvis man i meditationen tankemæssigt støtter processen, der stimulerer solar plexus centret, kan energiforøgelsen skabe store følelsesmæssige og fysiske vanskeligheder. Det kan desuden medføre udvikling af lavere psykisme, som aldrig skal være resultatet af rigtig skabende meditation. Derfor skal man ikke fokusere tankerne på centrene eller på andre dele af det fysiske legeme bortset fra at iagttage, om der er reaktioner, som skal neutraliseres.
Hovedpine og andre reaktioner
Eksempelvis er en fremprovokeret følelse i hjertecentret eller halscentret en advarsel om at "gå langsomt frem" − eller evt. helt at indstille meditationsarbejdet et stykke tid. F.eks. skal enhver fornemmelse eller lyd i hovedcentret tages alvorligt, for hvis det er en tendens, der gentager sig, eller hvis man får hovedpine efter at have mediteret, skal man straks helt stoppe med at meditere eller meditere med større intervaller og heller ikke så lang tid ad gangen. Hvis symptomerne fortsætter, skal man holde helt op i en periode, for det vil være den sikreste metode til at skabe de nødvendige tilpasninger. Alle de reaktioner, man bemærker, skal aftage og forsvinde, og det er vigtigt ikke at tænke på dem med for stor opmærksomhed, for energi følger som bekendt tanken, og derfor fører man energi til reaktionerne.
|