På en højere oktav findes glæden, for den er dybest set en sjælskvalitet. Glæde er et udtryk for sikker overbevisning om sjælens eksistens, og i den udstrækning et menneske er "sjælsintegreret", udtrykker det glæde. Sjælsglæde har en afklarende kvalitet, en permanent undertone og sindsro. Sjælsglæde er helt anderledes end personlighedens såkaldte glæder, som f.eks. fysisk tilfredsstillelse, følelsesmæssig begejstring og opfyldelse af personlige begær og ambitioner, for de er ikke udtryk for ægte glæde. På en måde viser graden af glæde den grad, et menneske har opnået af forening med sjælen. Glæden er et termometer, der viser graden af sjælskontakt og sjælsintegration.

På et endnu højere niveau end glæde findes lyksalighed. Ordet bruges ofte lidt overfladisk, men det er i virkeligheden "et arketypisk mønster på glæde". Alt på lavere niveauer er refleksioner af noget på højere niveauer, og de lavere indikerer, at der findes højere realiteter. På den måde har man fornøjelse, glæde og lyksalighed på forskellige niveauer. Fornøjelse hører til personligheden. Glæde hører til sjælen. Lyksalighed har karakter af "åndelig væren".

Alt fællesskab på sjælens niveau er glædelig. Gruppebevidsthed og samstemmighed findes på dette niveau. Enhed og universalitet er lyksaligt. Et kort citat fra Alice A. Bailey:[1]

"Salighed er altid udtryk for en erkendelse

af delen og helhedens enhed."

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Sjælens Lys, s. 48

_________________________________