Farer ved glæde
På den anden side skal man vide, at glæde ligesom alle andre egenskaber og kvaliteter rummer overdrivelser og farer. En af farerne er en ukontrolleret trang til glæde, der medfører egoistisk søgen efter glæde. En anden fare er at sole sig i glædesrus, og derved blive apatisk. Enhver behagelig tilstand − ydre eller indre − har tendens til at skabe tilfredshed og dermed dovenskab. Men set fra et åndeligt synspunkt (og med det bedste for menneskeheden i tankerne), opstår en denne tilstand af tilfredshed og glædesrus heldigvis sjældent i nutiden. Og hvis det sker, varer den ikke længe. Der findes noget i menneskets dybere natur, der ikke tillader, at man bliver stående på det samme niveau i længere tid, for det gør livet stillestående. Det er årsag til, at der altid opstår rastløshed og utilfredshed. Harry Overstreet har beskrevet det på denne måde:
"... mennesket har nået et udviklingsniveau, hvor en slags glædelig utilfredshed skaber den højeste tilfredshed ... Med mennesket kom en ny form for lykke ind i opfattelsen af virkeligheden, nemlig lykken af at have en forudanelse om det højeste og af evig tid til at fuldkommengøre det."[1]
Alice A. Bailey forsøger at forklare denne grundlæggende og eksistentielle holdning:
"Begær efter lykke er en grundlæggende kvalitet i alle mennesker, som viser sig på mange forskellige måder. Den bygger på en iboende skelneevne og på en rodfæstet sans for at sammenligne "Faderens hjem" med den fortabte søns nuværende tilstand. Det er denne iboende evne til "lyksalighed" eller lykke, der skaber den rastløshed eller trang til forandring, som ligger bag selve fremdriften i evolutionen. Den er årsagen til aktivitet og fremskridt. Utilfredshed med den nuværende tilstand er baseret på en svag erindring om en tid med tilfredshed og lyksalighed. Den tid må nødvendigvis vende tilbage igen, før fred kan erkendes."[2]
Fornøjelse
Begæret efter lykke manifesterer sig på forskellige planer og på forskellige måder. Den mest elementære på personlighedens plan er en søgen efter fornøjelser, nydelser og forskellige former for fysisk tilfredsstillelse. Tilfredsstillelse af de fysiske instinkter er ok, men man skal huske, at menneskets instinkter hører til den dyriske del af personligheden, som mennesket deler med dyreriget.
_________________________________
[1] Harry Overstreet: The Enduring Quest, s. 95
[2] Alice A. Bailey: Sjælens Lys, s. 155
_________________________________
|