Mellem den fysiske ild og Logos’ evigtbrændende hjerte, er der en sammenhængende forbindelse, der består af ild. Logos bruger forbindelsen til at manifestere ildaspektet i hele systemet. Manifestationen skaber en form, som på en måde ligner en solsikke, der er kendt fra den fysiske natur eller haver på Jorden. Solen er blomstens hjerte, og hvert kronblad er som en kæmpestor flammetunge, der når fra Solen og ud til systemets fjerneste grænser. Uanset hvorfra man betragter ildblomsten, ser man det samme aspekt, hvor blomsten viser sig med åbne kronblade, for den solare solsikke eksisterer i alle systemets dimensioner, og den ses derfor frontalt uafhængig af synsvinklen. Men der er ikke tale om en fysisk blomsts milde skønhed, for den ses som et brølende ildhav, der toner frem for den clairvoyantes metafysiske blik, hvis det er i stand til at se Logos’ ildaspekt. Hvert eneste kronblad på den brændende blomst er en lyslevende flammetunge, og fra den fosser der en brølende kraft i en konstant strøm.