Ilddevaerne bor midt i det gigantiske ildhav. De administrerer den voldsomme kraft og styrer strømmen af Solens ildkræfter i overensstemmelse med ildens højeste vilje – den ild, der er kilden til ilddevaernes liv. De er ildherrerne, flammens ærkeengle og systemets åndelige fornyere. De er legemliggørelse af ildkraften, som inspireres af den atmiske Logos’ brændende vilje – den Logos, som er den øverste hersker, og som den gigantiske blomst af solild og de kraftfulde ildherrer er et direkte udtryk for.

I gyldengule og flammende farver ligner ildherrerne gigantiske mennesker, der består af ild. De har alle et ildspyd i hånden, og på hovedet har de en gylden, flammende ildkrone. Flammerne skyder ud fra dem til alle sider. Hver bevidsthedsændring udsender en flammetunge. Hver bevægelse skaber en bølge af ild. De repræsenterer en ophøjet gruppe af solilddevaer. De befinder sig der, hvor de kronbladsformede flammetunger strømmer ud og omkranser Solen. Kraften strømmer gennem dem, og den transformeres på vejen, så kraften fra den rene energi ikke nedbryder det system, som den fornyer og forædler i kraft af deres meditation. De beskytter solsystemet, så ildkraften ikke blænder de skabninger, der bruger ilden som en kilde til lys. De brænder for de skabninger, der bruger ilden som en kilde til varme. Og de nedbryder de skabninger, der bruger ilden som en kilde til magt.