Når gnisten springer fra flinten, er det en åbenbaring af det guddommelige. Når ilden tændes i pejsen, påkaldes ildens hellige tilstedeværelse. Overalt hvor ildens guddommelighed åbenbares og dens tilstedeværelse påkaldes, bør både mennesker og devaer fejre ilden, som er årsag til deres liv. De dage, hvor mennesket dyrkede ilden, bør genskabes. I menneskets hjerte og sind skal det guddommelige livs hellige ild brænde klarere, efterhånden som mennesket betragter sig selv som en fysisk genpart af det centrale, flammende menneske, der hersker almægtigt, og hvis trone findes både i Universets hjerte og i menneskets eget hjerte.

Ild er forårets ophav. Ild er løftet om fornyelse i alle verdener. Ild bor i menneskets hjerte. Ild varmer menneskets blod. I menneskets usynlige ånd er det et menneske af ild.