Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VIDENSKABERNES INTEGRERING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Videnskabernes-integrering-Brian-Arrowsmith

VIDENSKABERNES INTEGRERING (15 af 16)


Åndsvidenskaben analyserer årsager - naturvidenskaben virkninger. Åndsvidenskaben forklarer hvorfor - naturvidenskaben hvordan.

VIDENSKABERNES INTEGRERING (15 af 16)

Åndsvidenskabens endelige mål

 

Videnskabernes-integrering-19-Brian-Arrowsmith

 

Åndsvidenskabens endelige mål er at transcendere begrænsningerne i den materielle verden, at få indsigt i det virkelige og at fungere på et højere plan. Denne transcendens er kun mulig, når man bruger tankeprocesserne til det yderste. En erkendelse hos de esoteriske verdenstjenere kan bidrage til at forme en fredfyldt og samarbejdende fremtidig verdensorden. De esoteriske tjenestegrupper har kendskab til den grundlæggende samhørighed, til menneskehedens indbyrdes afhængighed og til, at menneskehedens globale bevidsthed ekspanderer. Det er via arbejdet i de esoteriske grupper, at den nye politiske kultur, der fører til en verdensregering, kan opbygges.

Et godt eksempel på en verdenstjenergruppe er Conflict Resolution Network (CRN), der blev etableret i Australien i 1973 af Stella Cornelius. Gruppen har vokset sig større og større, og den er blevet en frontløber i konfliktløsning. Den er blevet introduceret i regeringen og kan derfor medvirke til at etablere en fredfyldt fremtidig verdensorden.

Edgar Mitchell – Apollo-14-astronaut – har sagt:

"Det, jeg oplevede under tredages turen hjem (fra Månen), var intet mindre end en overvældende følelse af universel samhørighed".

 

Han fortsatte sin karriere med at grundlægge Institute of Noetic Sciences i 1973. Ordene "noetic sciences" blev valgt for at identificere behovet for en udbredelse af reduktionistisk videnskab, og ordet "noetic" er afledt af det græske ord "nous", der betyder tænkning, intelligens eller teknik til at opnå viden. Derfor henvender "noetic sciences" sig til de forskere, der studerer tankesindet og de forskellige metoder til viden på en seriøs tværfaglig måde.

 

Videnskabernes-integrering-20-Brian-Arrowsmith

 

Desuden har dr. Mitchell udtalt:

"Det bliver stadigt tydeligere, at menneskets sind og det fysiske univers ikke kan eksistere uafhængigt af hinanden. Noget, der endnu ikke kan defineres, forbinder dem. Forbindelseskæden − mellem sind og stof, intelligens og intuition − er det, Noetic Sciences handler om".

 

Medlemstallet i Noetic Sciences har en international medlemsskare på over 40.000 medlemmer.

Lederen af instituttet, Willis W. Harman, der arbejder på at rekonstruere naturvidenskaben, påstår, at:

"Den måde, som nuturvidenskaben beskriver kosmos på, er blottet for mening og mangler i høj grad forbindelse til den grundlæggende åndelige indsigt, som menneskene har opnået gennem tusinder af år".

 

For instituttet er det nødvendigt, at den reduktionistiske[1] naturvidenskab og materialismen komplementeres af en holistisk og åndelig videnskab, der kan forske på grundlag af holistiske begreber, med menneskehedens grundlæggende samhørighed, med menneskets bevidsthed og dens skabende kraft, med de levende organismer, med tankesindets potentiale og med at forstå energiområderne. Emnerne er beskrevet tydeligt i Willis Harmans bog, New Metaphysical Foundations of Modern Sciences. I nutiden ser man afsæt til en antitese mellem den materialistiske naturvidenskabelige verden og den esoterisk åndelige verden.

Naturvidenskaben har stort set kun beskæftiget sig med at udforske strukturer, formens sammensætning, kemikalier og enkeltdele, de funktioner, de præsterer, samt atomernes og molekylernes natur. Men det er meget begrænset, hvor stor interessen har været for at udforske selve livsprincippet, sådan som det udtrykker sig gennem det, som det består af – energi, kraft og stof. Naturvidenskabens forskere arbejder dog med i teorier om principiel enhed og kosmisk symmetri som et samlet teoretisk område. Det er interessant at bemærke, at det kendte Scientific American tidsskrift i december 1995 sagde:

"En dag kan man løse det store mysterium om sindet".

 

John Horgan, der er seniorskribent ved Scientific American, har udtalt:

"Nu, hvor naturvidenskaben − som helt empirisk

− er ude af betragtning, hvad er der så at tro på?"

 

 

 

_________________________________

[1] Reduktionisme er en videnskabsteoretisk opfattelse, der mener, at begrebslige systemer kan reduceres til et mere fundamentalt niveau.

_________________________________

Artikel-Videnskabernes-integrering-Brian-Arrowsmith
Download-fil: VIDENSKABERNES INTEGRERING - Brian Arrowsmith


Artikel-Videnskabernes-integrering-Brian-Arrowsmith
Læsefil med vendbare sider: VIDENSKABERNES INTEGRERING