Når man tænker over den guddommelige plan, er almindeligt at tænke en smule egoistisk på den i relation til menneskeheden. Men planen er meget større end man forestiller sig, for menneskeheden er kun en del af en meget større planetarisk helhed: Shamballa, Hierarkiet, menneskeheden, naturrigerne under menneskeriget og devariget. Naturrigerne er hinandens forudsætning, og alle er uløseligt forbundet.

Hvad angår menneskehedens enhed, så viser planen, den skal bruges af og for hele menneskeheden. Menneskeheden som en enhed har selvsagt langt større betydning end en bestemt nation eller en bestemt race. Kristus og Hierarkiet er ansvarlige for den guddommelige plan. Derfor er de involveret i tiltag og omstændigheder, der højner og udvider hele menneskehedens bevidsthed og gør det muligt for menneskeheden at skabe de nødvendige forandringer af egen fri vilje.

Man kan spørge: Hvorfor griber Hierarkiet ikke ind og løser verdensproblemerne ved hjælp af magt og tvang? Det skyldes, at Hierarkiet ifølge den guddommelige lov kun har tilladelse til at stimulere det potentielle kvalitetsaspekt i den guddommelige natur − det vil sige at arbejde med menneskehedens sjælsaspekt og ikke med formaspektet. Det er sjælen, der − når tiden er moden − forandrer og bearbejder formen, efterhånden som den udvikles til stadig højere fuldkommenhed − en fuldkommenhed, der til sidst vil være kendetegnende for alle mennesker.

Derfor virkeliggøres planen frivilligt og i samarbejde med mennesker, der kender planen. Det betyder, at det er menneskeheden, der bestemmer tempoet i sin egen udvikling og dermed opfyldelsen af sin egen skæbne. Verdenskriser er ganske enkelt periodiske virkninger af årsager, som menneskeheden har skabt pga. uvidenhed, egoisme og materialisme, og det hæmmer planens styrke og medfører konstante konflikter i menneskelige relationer.