Der er naturligvis mange mennesker, der lever i overensstemmelse med lovene, og deres personlige liv er forbilledligt. Men ifølge evolutionsloven skal det personlige liv − uanset hvor godt og værdifuldt det kan være − før eller senere transcenderes til et liv med en højere form for kærlighed, der ønsker det gode for helheden og ikke kun for den enkelte. Begrænset kærlighed skal ændres til ubegrænset kærlighed. At en mand viser en kvinde kærlighed eller omvendt er en demonstration af et princip, der styrer personligheden, men det vil før eller senere blive forvandlet til det større princip. Mennesket skal vise kærlighed til hele menneskeheden − eller som Kristus sagde: “Du skal elske din næste som dig selv”. Der findes intet bud, der er større end dette.

Det fører til det næste stadie i udviklingsprocessen, hvor mennesket lidt efter lidt får kendskab til de principper, der styrer sjælen, og hvor mennesket begynder at få fordel af kærligheds- og visdomsaspekterne. Disse to aspekter indeholdes i princippet om det højeste gode til det største antal, og de appellerer automatisk til intuitionen − men der er meget begrænset eller slet ingen appel til personligheden. Det er først, når mennesket efterhånden kommer under sjælens påvirkning, at personligheden opfatter og responderer på de nye impulser. Det er en synsvinkel, der er nødvendig at have i tankerne, når man er i kontakt med andre, for den vil hjælpe med at modificere dømmekraften.

Mange af verdens nuværende problemer stammer fra den kendsgerning, at de højere principper, der vedrører kærlighed og visdom, først nu er ved at blive forstået af menneskehedens brede masser. I den nuværende overgangsperiode kræves der sikkerhed i handling af disciplene, når de forsøger at præsentere de højere principper og tilpasse omgivelserne til de nye idealer. Ellers vil der uundgåeligt opstå konflikter mellem de grupper, der inspireres af de lavere principper, og de grupper, der inspireres af de højere.