Tilsynekomstens tre stadier
Der er givet information om, at arbejdet med Hierarkiets tilsynekomst har tre stadier. Det første stadie har været i gang i nogen tid. Det varetages af 3. indviede og udvalgte disciple, der er spredt ud over hele verden. Opgaven for den første gruppe er meget vanskelig. De skal forklare og forsvare synspunkter, der betragtes som fantasifulde postulater. De står over vanskeligheder, der tilsyneladende er uovervindelige, for de taler om principper og sandheder, der er ødelæggende for de anerkendte holdninger og værdier. Derfor bliver deres argumenter konstant konfronteret med forældede religiøse, økonomiske og politiske doktriner. De peger på fejl og mangler ved det nuværende system på en upersonlige måde, og det gør mange vrede − også mennesker, som normalt er tolerante og objektive.
De arbejder ofte alene og sædvanligvis uden at vække opmærksomhed − og uden at have tid til deres personlige hierarkiske kontakter. De er ikke altid knyttet til en såkaldt esoterisk gruppe. Og hvis de er, bliver deres opgave endnu vanskeligere. Det er kun fremskredne disciple med en bevidst kontakt til deres ashram, der er i stand til at arbejde på denne måde. Da den tibetanske mester Djwhal Khul skrev disse ord i 1946, fortsatte han med at sige:
"Disciple og esoteriske grupper har i denne tid de største blændværk af alle grupper i verden. Derfor er enhver discipels arbejde i de tidlige stadier dømt til at blive destruktivt."
Det blev sagt for mange år siden, og en ny generation har overtaget opgaverne. Man må håbe, at holdningen har forandret sig i tidens løb.
|