Tvangstanker medfører, at en person kan have en så stærk tilbøjelighed til visse forbrydelser eller til bestemte former for begærtilfredsstillelse, at det får karakter af en fiks idé – ja måske endda en mani – som er vanskelig eller umulig at modstå.

Tvangstanker er klart den karmiske følge af en konsekvent gentagelse af bestemte tankeformer, som forestiller handlingen. Når en tanke gentages – eller rettere – når der konstant tilføres energi til en tankeform, vokser den i styrke. Til sidst bliver den så stærk, at den overgår den personlige vilje. Det er ikke længere mennesket, der ejer tanken. Det er tanken, der ejer mennesket. Processen er gået et skridt videre fra vanetænkning til tvangstanke. Man ser ofte disse tvangstanker komme til udtryk gennem seksuelle eller kriminelle handlinger.

Intellektuelle tankeformer kan også gentages og tilføres energi og styrke. Denne proces fører til stivnede overbevisninger og holdninger. Tankeformen er blevet så stærk, at den styrer og farver tænkningen. Der er skabt nogle tankespor eller -kanaler. De repræsenterer det, man kalder vejen med mindst modstand. Tankeenergien kan strømme let og ubesværet ad disse veje eller kanaler. Derfor kan de intellektuelle tankeformer blive en forhindring for menneskets videre udvikling.

Tankeformen, der har sit eget liv, vil forsøge at få sig gentaget – dvs. få tilført ny energi. Derfor er den en modstandskraft mod al nytænkning – dvs. dannelse af nye, konkurrerende tankeformer. Det vil kræve stor anstrengelse at tvinge tankerne ind i nye baner.

Nytænkning kan sammenlignes med en jungle. Der er ingen veje. Ingen tanke har været der før. Møjsommeligt baner tanken sig en smal sti i det mentale vildnis. Man vender tilbage til den samme tanke igen, og stien udvider sig. Efterhånden som man benytter den nye tankebane igen og igen, bliver den efterhånden til en vej. En dag løber tanken frit ud ad en bred vej – ja måske en hel motorvej. Den lille ufremkommelige sti ind i nytænkningens vildnis er blevet til vejen med den mindste modstand.

De tankestier, man baner i sit tankesind i inkarnationen, vil vise sig som tendenser, holdninger og overbevisninger i næste liv. Eller sagt på en anden måde: Enhver tanke er et frø, som vokser op og bærer frugt. Ligesom frøet forsvinder og ligger skjult i jorden om vinteren, og spirer frem i næste årscyklus, sådan spirer menneskets tankefrø frem i den nye livscyklus.

Som det vil fremgå af det, der er sagt, er man ikke sine tanker. Man er tænkeren. Man behøver derfor ikke blive kontrolleret af sine tanker. Det er mennesket selv, der skal kontrollere sine tanker − ikke omvendt. Tankerne er sjælens redskab.

Et redskab, der er ude af kontrol, har man ikke det fulde udbytte af. Arbejdet vil derfor gå ud på at få kontrol over tankerne. Ved hjælp af tankerne kan man beherske sine følelser og handlinger. Kontrol over tankerne vil give den fulde kontrol over personligheden. Hele personligheden vil blive et redskab i sjælens tjeneste.