Hvordan foregår denne bearbejdning? Og hvad er resultatet? Ved at koncentrere sig om en gruppe beslægtede tankeformer, kan sjælen uddrage essensen af dem, og derved tilegne sig erfaringer, der kan omdannes til nye egenskaber. Under processen forsvinder de konkrete tankebilleder i erindringen. Energien toner ud. Sjælen beholder kun essensen af dem.

Et eksempel kan være en analogi fra det fysiske liv. Når man skal lære et sprog – eksempelvis engelsk – sker det ved, at man fokuserer på og bearbejder en mængde sanseindtryk. Disse indtryk får man fra en lærer og mange bøger. Men når man har lært sproget, er det ikke nødvendigt at huske hele rækken af sanseindtryk. Tænk bare på de mange bøger, de mange undervisningstimer, de mange stile, de mange gloser – osv. Man glemmer alle omstændighederne ved indlæringen. Man husker ikke, hvad der stod i bøgerne, eller hvad læreren sagde time efter time. Men man kan tale engelsk! Man har bearbejdet de mange sanseindtryk fra engelskundervisningen og uddraget essensen af dem. Derefter er sanseindtrykkene overflødige. Det er essensen, der er den vigtige – evnen til at tale engelsk.

På samme måde bearbejder sjælen indtrykkene fra inkarnationen. Den retter koncentrationen mod handlinger, følelser og tanker i inkarnationen, og den uddrager essensen i form af en eller anden egenskab – en evne, der kan tages med i næste eller senere inkarnationer. På denne måde bliver erfaringerne sjælens ejendom. Og på denne måde medbringer man medfødte evner og talenter, når man igen inkarnerer på det fysiske plan.

Livet på Jorden er som en årscyklus i naturen. Man gennemlever barndom, ungdom, manddom og alderdom, som svarer til forår, sommer, efterår og vinter. I "livets efterår" høster man frugterne af den fysiske inkarnation. Tankeformerne er disse frugter. I naturen kan man høste mange forskellige frugter. I den indre natur kan mennesket høste mange forskellige tankeformer.

Man kan f.eks. forestille sig, at man i dette liv længes dybt og inderligt efter viden om og forståelse af livets dybere mening. Man anstrenger sig virkelig for at tænke og forstå – men man føler sig begrænset af sine manglende evner. Når man kommer over på den anden side, vil man samle alle disse tankeformer, og bearbejde dem på en måde, der omdanner dem til evner, man kan bruge, sådan som man ønskede det. Når man igen inkarnerer, vil evnerne til at studere, til at tilegne sig viden og til at forstå være stærkt forøget. Man vil forstå og ræsonnere på en langt bedre måde, end i sidste liv.

Viljen til at udføre i et liv

bliver til evne til at udføre i et andet.

Hvis man har et brændende ønske om at hjælpe andre, men er begrænset af omstændighederne, så det er umuligt at realisere sin længsel, vil man bearbejde denne længsel på de indre planer. Bearbejdningen er en forberedelse til næste liv, hvor man får mulighed for at projicere sin længsel ud i handling.

Det siger sig selv, at nøjagtig det samme vil ske, hvis tankeformerne er umoralske eller kriminelle. Hvis man har tendens til negative tanker, vil man også få mulighed for at omsætte dem til handling, hvis ikke særlige karmiske forhold står i vejen for det. Det er det, der kaldes tvangstanker.