Vanetænkning
Verden er fuld af mennesker, der er styret af vanetænkning. Vanetænkning er overbevisninger, der har fået tilført så store mængder tankeenergi, at mennesket reagerer automatisk og uden omtanke eller selvstændig eftertanke. Vanetænkning er yderst vanskelig at gøre sig fri af igen.
"Tankeformerne bliver i menneskets aura, og efterhånden virker deres forøgede antal på mennesket med stigende styrke, for gentagelsen af de samme typer tanker øger intensiteten dag for dag, indtil nogle tankeformer behersker det mentale liv i den grad, at det mere reagerer på de impulser, de giver, end at det skaber nye. En vane – en ydre refleks af den opmagasinerede kraft – opstår."
Annie Besant: Reinkarnation, s. 32
Tankeformer går i arv
Verden kunne befries for mange lidelser, hvis flere mennesker forholdt sig neutralt til fortiden og dens traditioner. De krige, som i øjeblikket udkæmpes på Jorden, medfører lidelse og død for mange mennesker, ofte i traditionens eller vanetænkningens navn. Mange mennesker opdrages til at tro på det samme som deres forældre. Tankeformen går i arv. Eller – vanetænkningen går i arv. Dermed påfører mennesker både sig selv og deres medmennesker store lidelser.
Tanken binder til fortiden
Tankerne binder ofte et menneske til fortiden. Man tager udgangspunkt i, hvad man har lært og forsøger derfor at bestemme, hvordan andre skal vælge.
Bindingen til traditionerne bestemmer ofte:
- hvilken uddannelse man vælger
- hvilket arbejde man foretrækker
- hvor man bor
- hvilke venner man vælger
- hvordan man klæder sig
- hvordan man taler
- hvordan man stemmer
Hvilken uddannelse man vælger
Forældre med høj uddannelse vil bestræbe sig på at give børnene en høj uddannelse. Forældre uden uddannelse fokuserer generelt mindre på uddannelsen.
Hvilket arbejde man foretrækker
Børnene vælger ikke nødvendigvis nøjagtig det samme job som forældrene, men oftest det samme sociale niveau.
Hvor man bor
De fleste er meget bevidste om, hvor de gerne vil bo, og hvor de absolut ikke vil bo. Disse prioriteringer er som regel socialt bestemte. Der er grupper, man identificerer sig med, og der er grupper, man ikke ønsker at blive identificeret med.
Hvilke venner man vælger
Valg af uddannelse, job og bolig skaber ofte en vennekreds. Eller omvendt.
Hvordan man klæder sig
Mennesker "uniformerer" sig for at signalere, hvilken gruppe de tilhører (eller ønsker at tilhøre). Det gælder uanset om man er i business og iført habit og med slips om halsen eller rocker iført lædervest og med cykelkæde om halsen.
Hvordan man taler
Englænderne er måske det tydeligste eksempel på sproget som socialt signal. En aristokratisk lord ville aldrig drømme om at tale cockney.
Hvordan man stemmer
Uddannelse, job, lønniveau, bolig, vennekreds – kort sagt det sociale miljø – ligger som regel til grund for den politiske overbevisning.
Man synger som de andre "fugle"
"Man må synge som de fugle, man er iblandt". Hvis man skal begå sig i det sociale miljø – altså i familien, i jobbet, i vennekredsen, i boligkvarteret, må man "synge" som de andre. Man forsøger at føle og handle som de andre. Og for at gøre det, må man tænke som de andre. Når man tænker som familien, vennerne og kollegerne, er man offer for traditionen … for vanetænkningen.
Brud med vanetænkning er ofte brud med familie og venner
Disse traditioner kan være så stærke, at man risikerer at isolere sig fra familie, venner og kolleger, hvis man forsøger at bryde med traditionerne. I den traditionsbundne tænkning er der ikke plads til en oplyst sjæl – for hvordan skal man kunne udvikle sig, hvis man altid skal gøre tingene, som de altid er blevet gjort?
|
