Mulighed & Ansvar
Der ligger uendeligt mange muligheder i denne viden. For denne viden omsat til praksis kan gøre et menneske til herre over sin egen fremtid. For nu ved man …
- at man skaber sin karakter med sine tanker …
- og man kan skaffe sig det, man ønsker, med sine ønsker.
Men der mangler en tredje ting …
- handlinger skaber omstændigheder.
Mange oplever, at de er begrænset af omstændighederne i livet. Det er ofte vanskeligt at forandre de omstændigheder, der fastholder et menneske i en bestemt livssituation. Husk at udgangspunktet er, at man ikke må være modstander af situationen.
Man modarbejdes af det, man modarbejder.
Da man ikke kan komme udenom situationen, er man nødt til at acceptere den. Når man har accepteret den, skal man begynde at tilpasse sig situationen. Når man har tilpasset sig situationen, skal man begynde at modificere den. Og skridt for skridt kan man ændre den. Man har selv skabt den situation, man befinder sig i. Man kan derfor selv skabe en ny.
Situationen er selvskabt, for den er karmisk (årsag og virkning). Man har selv skabt den i tidligere inkarnationer (eller i dette liv). Man står med virkningen af en årsag, der stammer fra tidligere liv. Det kan ikke forandre virkningen. Man må forandre årsagen. Fortidens handlinger har skabt den nuværende skæbne. Den kan kun forandres gennem nye handlinger.
Den kombinerede tankes kraft
Til slut skal der gøres opmærksom på den forøgede kraft, der kan skabes, når flere mennesker forener deres tankeenergi. Enhver helhed er mere end dens samlede mængde af enkeltdele. Det gælder også for en gruppe mennesker.
Det er blevet sagt at …
- 2 menneskers forenede energi svarer til 3 enkeltpersoners
- 3 menneskers forenede energi svarer til 7 enkeltpersoners
- 7 menneskers forenede energi svarer til 12 enkeltpersoners
Når mennesker forener deres energi, kan kraften derfor være stor. Ved at tænke eller meditere intenst på et bestemt emne, er det muligt at skabe et tankeklima, der kan påvirke modtagelige hjerner. Flere og flere bliver klar over denne lovmæssighed, og sammen udretter de et positivt og nyttigt arbejde ved hjælp af tanken.
|