Vanetænkning er en form for slaveri. Når man er bundet af vanetænkning, ejers man af denne tænkning. Og hver dag strammer den lænkerne for at sikre, at man ikke begynder at tænke selvstændigt.

"Gør dig ikke til slave af fortiden

– kast dig ud i de sublime have,

dyk ned i dybet, svøm langt

og vend hjem med selvagtelse,

med nye kræfter, med nye erfaringer,

som kan forklare og sætte de gamle på plads".

Ralph W. Emerson

Det kræver ofte stort mod at frigøre sig for traditioner, og det sker heller ikke sjældent, at man må betale en høj pris for en sådan frigørelse. Omkostningerne ved at være bundet af traditionerne er imidlertid endnu højere. Det er i virkeligheden billigere at leve med omgivelsernes misbilligelse.

Der er intet forkert i at kende og forstå fortiden og forældrene. Der er heller intet forkert i at holde af dem. Men hvis man binder sig til at leve og tænke som sine forældre, afskærer man sig muligheden for udvikling.

Det er netop i kraft af vanetænkningen, at magthavere gennem tusinder af år har bevaret herredømmet over folk. Hvis børn opdrages til at leve efter ufravigelige regler og skikke, gør man dem til tankeløse tjenere for enhver autoritet. De vil automatisk være imod alt, som autoriteten er imod.