Ønsker

Alt, hvad man ønsker at eje, tiltrækker man via de ønsker, man har. Har et menneske et stærkt ønske om at eje en ting, rettes tanken igen og igen mod denne ting. Energi følger tanken. Begæret efter tingen vokser. Og i mange tilfælde kommer tingen inden for rækkevidde – i dette liv eller i et senere, hvis de karmiske forhold forhindrer, at det sker i samme liv. Men ofte vil man se, at ønskerne faktisk går i opfyldelse i samme liv.

Begæret tiltrækker genstanden, og fører mennesket til det sted, hvor det kan få fat i den.

Der ligger en advarsel i dette. Der er grund til at være meget forsigtig med, hvad man ønsker sig. Hvis ønsket er stærkt nok, går det i opfyldelse. Før eller senere.

Et eksempel kunne være et menneske, der ønsker sig rigdom. Det er et helt almindeligt ønske i nutidens materialistiske verden. Pengene kommer som regel ikke af sig selv. Det betyder, at dette menneske må bruge størstedelen af sit liv til at skabe en situation, der får pengene til at strømme ned i egne lommer i stedet for i andres lommer. Som regel sker det på bekostning af andre mennesker, som må lide afsavn eller arbejde hårdt for en beskeden løn, for at dette menneske kan ophobe den ønskede kapital.

Mennesket bruger en stor del af sit liv til at samle rigdommen – og når målet endelig langt om længe nås, er det kun lykkelig i kort tid. Hvorfor? Så længe man husker og forstår forskellen mellem fattigdom og rigdom, er pengene til stor glæde. Men lidt efter lidt vænner man sig til at have mange penge. Man bliver vant til, at man kan købe alt, hvad man kan få for penge. Det man begærer, anskaffer man omgående. Der er ikke rigtig noget at kæmpe for mere. Man har jo nået toppen. Når man har ni store, dyre og smarte biler, er der ikke meget ved at købe den tiende.

Dette forløb gælder ikke kun penge. Det er grundlæggende det samme for alle typer begær. Mennesket drives fremad af begærene, og i samme øjeblik målet er nået, mister det værdien. Det tilfredsstiller ikke længere, og man ser sig om efter et nyt mål.

Hvad skal man lære? Hemmeligheden ligger i selve kampen og den efterfølgende træthed. Begæret driver mennesket fremad. Det stræber. Det kæmper. Det lærer at disciplinere og anstrenge sig, og undervejs udvikler det nye egenskaber. At nå noget i livet er godt. Ikke fordi man når målet, men fordi man udvikler nye egenskaber og tilegner sig erfaringer undervejs. Derfor findes der ikke noget værre for et menneskes udvikling, end at miste begæret. Mennesker, der ikke anstrenger sig, bliver dovne og unyttige. Deres udvikling går i stå.

Anstrengelserne for at få begærene tilfredsstillet giver erfaring. Og erfaringen vil efterhånden vise, at begæret efter personlige ting bør erstattes af viljen til at blive et redskab for sjælen. Man vil uundgåeligt blive skuffet over alt andet end at blive bevidste om den, man dybest set er − sjælen. Alt andet end det guddommelige vil skuffe. Når et menneske har prøvet alt og erfaret, at alt skuffer, vil det finde sin egen guddommelighed, og først da, er det muligt at finde indre fred og harmoni.