De præcise spor af forkortelser

i beretningen

De første ti vers i "2. Mosebog"s 2. kapitel - om Moses' fødsel, arken på Nilen og Faraos Datters modtagelse af ham - er så fyldt med indbyrdes uoverensstemmelser og direkte selvmodsigelser, at der tydeligt er tale om en sådan "målrettet" redigeret tekst. F.eks.:

a. I bibeltekstens 1. vers, om Moses' fødsel, omtales barnets mor som 'Levi-datter', hvilket på hebraisk kan betyde netop dette eller 'levitisk kvinde' eller være et navn. Men hun optræder her således, at det i den Hebraiske Bibel ud fra sammenhængen også kunne henvise til en første omtale af hende i en forudgående tekst, der er forsvundet .

b. Beretningen i 1. vers omtaler Moses' far og mor og lader dem samtidig være totalt anonyme, hvilket er i modstrid med praksis næsten alle andre steder i Bibelen, hvor der introduceres betydningsfulde personer.

c. Teksten lader ifølge forløbet forstå, at Moses var den førstefødte, hvilket er i modstrid med, at "hans ældre søster" kort efter dukker op. - At hun således ikke var hans søster, vil også fremgå af, at:

d. Denne påståede søster beskrives i en senere omtale i Bibelen som Miriam, der var ni år ældre end Moses. Hun var dermed blot ni år gammel i denne episode med arken på Nilen. Alligevel kalder den hebraiske bibeltekst (i vers 8) hende for "den unge kvinde" og anvender hertil det hebraiske udtryk alma, der har den bestemte betydning 'en ung kvinde, der er i stand til at få børn'. Derfor kan pigen og kvinden ikke være samme person - og, som det fremgik - slet ikke Moses' søster.

e. Hvis barnet virkelig havde været i fare, om det var blevet fundet hjemme hos den levitiske kvinde - hvilket tolkes som årsag til, at hun flyttede barnet bort - ville det være i større fare, da hun satte det ud nær ved den farao, der udstedte befalingen om barnedrab.

f. Bibeltekstens forklaring om en hebraisk betydning af navnet Moses viser sig at være en grammatisk umulighed på hebraisk.

Om optakten til Moses' fødsel fortæller Bibelen i "2. Mosebog" (2,1-2), at en mand og kvinde fra Levi-stammen fik en søn. Rabbinerskrifterne beretter, at kvinden sluttede sin graviditet efter seks måneder - og også at hun var jordemor. Dette er som omtalt genkendeligt fra det egyptiske hofs forhold, hvor det, ligesom andre steder i den gamle verden, var almindeligt, at jordemødre både var ammer, nurser og opdragere.

Som det skal demonstreres, har udeladelsen af kun en enkelt sætning i starten af Bibelens beretning om Moses været nok til at undertrykke den bagvedliggende oprindelige mening: at Moses var prinsessens eget barn. Dette må ses i relation til hele den pågældende situation - her i kort resumé: Ved kongebarnsritualet på vandet, hvor barnet blev leveret af guden, har kvinden deltaget som barnets officielt anerkendte amme, og ifølge teksten modtog hun - igen - barnet til fortsat pasning. Ammen har, som ligeledes omtalt, optrådt i den mytologiske rolle som den "gravide" og "ammende" gudinde Nephthys, hvilket har passet ideelt med, at hun også selv i den pågældende periode har været gravid og da kunne amme efter fødslen.

Men fravær af de logisk forbindende tekststumper bevirker, at når tidligere adskilte sætninger i disse vers i Bibelen læses direkte efter hinanden, bibringes læseren umiddelbart det indtryk, at det er ammens barn, der hele tiden har været tale om.

Bibelens opdeling i "kapitler", ofte endda galt tilskårede, der blev foretaget i 1205 i Canterbury - og derefter opdeling i "vers" i 1555, indført af den franske bibeltrykker Estienne, samt indsættelsen af "hjemmelavede" overskrifter - blev hermed først udført over 3.000 år efter denne begivenhed (og er nu reelt fast standard). Systemet blev siden, af Solomo Ben Ismael, indført også i Hebraisk Bibel. Så dette, at brud i teksten findes midt i "nuværende" vers, betyder derfor intet. Indgrebet synes foretaget i "2. Mosebog" ved 2. kapitels 2. vers:

"… Og kvinden blev gravid og fik en søn. Da hun så, hvor godt han så ud, holdt hun ham skjult i tre måneder …".

Prinsessens barn er klart den, der omtales i forbindelse med "han så godt ud", hvor udtrykket på egyptisk, tidligere beskrevet i kap. 3, var "kongeudstrålingen" - og hans "skjul i tre måneder" var den ligeledes tidligere omtalte rituelle kongelige "fødselshytte" på paladsets tag. Her har han også været født "skjult" eller "hemmeligt" (det må også ses i relation til, at Amon, navnet på "guden, der var far til kongebarnet", betyder 'skjult', 'hemmeligt').

De i så fald manglende ord eller sætninger forekommer da at have bevirket, at prinsessens barn blev fremstillet som ammens barn.