12. KAPITEL

Faraos eksperter i astrologi og magi

Astrologi og politik ved faraohoffet

Hos det egyptiske hof var der tilknyttet en stab af eksperter, der var i tjeneste som faraos rådgivere: besværgere og udøvere af magi, bl.a. også for hæren, samt varseltagere som astrologer, hepatoscoper ("lever-tydere") og drømmetydere. Dette kendes også fra Bibelen, der omtaler, at Josefs karriere i Egypten blev grundlagt ved hjælp af hans drømmetydning for en farao.

I rabbinerskrifternes omtale af den egyptiske konge, der blev informeret om den omtalte astronomiske observation med stjernevarslet ved Moses' fødsel, ses de mest fremtrædende af kongens rådgivere også værende udstyret med en identitet. Således fremhæver de ældste af disse skrifter tre navngivne astrologiske rådgivere - nemlig Jethro, Job og Balaam (Bileam).

De fremtræder hyppigt i rabbinerskrifternes overleveringer om Moses - ligesom de stadig er velkendte skikkelser inden for den jødiske, islamiske og druziske religionsverden. Disse personer kan næppe blot afvises som ren fiktion, da de i de nævnte kilder omtales i forbindelse med overvældende mange specifikke forhold inden for Egyptens ældre historie.

Den ene af de faraorådgivere, Jethro, omtales i Bibelen som 'præst', hebraisk kohen, der også (ligesom arabisk kahin) betød 'varseltager'. Han var som de to øvrige i virkeligheden "præsteastrolog"; astrologi indgik i landets religionspraksis ligesom i det gamle Babylon, om end deres systemer var lidt forskellige.

Sådanne præsteuddannede skriftkloge var ofte samtidig også indviede, og lærte astrologi i præsteskabets tempelskoler og mysteriekulter. Også dette forhold fandtes tilsvarende hos præsterne i Babylon og senere hos "magerne" fra mazdai-præsteskabet hos den persiske shah.

Det omtales tillige, at to af disse faraorådgivere, Jethro og Job, allerede på et tidligt tidspunkt drastisk måtte forlade hoffet. Dette er karakteristisk for sådanne rådgiveres ofte skrøbelige position i forbindelse med statssager og hoffets interne hemmeligheder, som de fik indblik i. I den engelske assyriolog R. Campbell Thompson's værk "Reports of the Magicians and Astrologers of Niniveh and Babylon in the British Museum" (London, 1900, s. xv) omtales den tilsvarende typiske baggrund hos de babyloniske astrologer:

"… Astrologen eller overpræsten, som kunne forudsige gode ting for landet eller katastrofer og ulykker for dets fjender, var en mand, hvis ord blev betragtet med respekt og frygt … varseltageren var lige så meget politiker som statsmand - og var ikke sen til at anvende indikationerne for politiske ændringer til at påvise en morale ud fra sine astrologiske observationer …".

Dette, at konger omgav sig med varseltagere, kendes senere fra Europa, men har overlevet ubrudt, og officielt, i Orienten - f.eks. bragte kong Ibn Saud af Saudi Arabien sin hofastrolog med som nærmeste rådgiver, da han i februar 1945 holdt møde med USA's præsident Roosevelt og derefter med Englands leder Winston Churchill. Ligeledes har flere af Burmas præsidenter, helt fra den første i 1948, også haft hof- eller statsastrologer - den praksis ses endnu i dag hos kongen af Bhutan.

Og da f.eks. Tibets åndelige overhoved Dalai Lama i marts 1959 flygtede fra den kinesiske besættelse af sit land, påhørte han hele to statsorakler, der var ansat blandt hans officielle rådgivere: men de var blevet bestukket af kineserne til at råde ham til fortsat at blive i landet. - Her afveg det politiske spil med varsler/orakler ikke fra lignende forhold for 3.500 år siden.

De tre faraorådgivere i de gamle tekster blev siden også kendt under benævnelserne Balaam af Peteor - omtales nedenfor - Job af Uz samt Jethro, der ud over sine flere navne (Hobab, Reuel) især kendtes som Jethro af Midian. Deres egyptiske navne var Jethro (Iteru, se kap. 14) og Job (A-ia-ab eller Aiabu, et kendt navn for egyptiske distriktschefer i Kanaan); men de fik deres tilnavne, da Job siden levede og virkede i Uz i sydlige Syrien - og fordi Jethro længe boede i Midian på Sinai, før han flyttede nordpå ved Galilæa. Alle disse steder var dengang behersket af Egypten.

Hvad Jethro angår, indtog han en betydelig plads i Moses' liv - hvilket vil blive demonstreret. Kollegaen Job er i overleveringerne kendt som hovedpersonen i Bibelens "Jobs Bog", hvis ældste dele ifølge jødisk, samaritansk, græsk ortodoks og katolsk tradition er skrevet af Moses. I "Jobs Bog" omtales bl.a. egyptiske stjernebilleder. Og i arabisk tradition er bevaret, at Jobs kone hed Rah-me - altså endnu et egyptisk navn.

Den tredje af disse faraorådgivere, Balaam, var med sine store magiske og profetiske evner, ifølge rabbinerne, kendt som en stærk personlighed, der flere gange spillede en væsentlig rolle i Moses' liv. Han kendes i flere arabiske kilder. Skønt deres identiteter næppe videnskabeligt lader sig bevise, bliver de tre personer her i bogen ikke behandlet som mytefigurer, da de i materialet og i helhed fremtræder som fuldt logiske.