Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (30 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (30 af 70)

Gudens-datter og gudens-hustru

 

Som kronprins blev den senere Tuthmosis I mere end blot af navn Hatshepsuts far. For skønt Faraos Datter, Hatshepsut, proklamerede at have "guden Amon-Re som far", antog denne gud - sådan som flere vægbilleder og tekster i hendes tempel i Deir el-Bahari viser - en under hieros gamos-akten til formålet nok mere velegnet form, der var lige så meget Tuthmosis I.

For i dette mysteriespil eller kultdrama var Tuthmosis I i virkeligheden klædt ud som guden Amon og var derfor i kongedragt, skønt han på det tidspunkt endnu var kronprins.

Da Hatshepsut blev undfanget ved denne guddommelige akt i Amon-templet i Theben/Karnak, blev hendes mor, dronning Ahmosis, "gudens-hustru", hvorved Hatshepsut fødtes som "gudens-datter" - alt er udførligt overleveret.

Status som "gudens-hustru" var i den omhandlede mytologiske form udbredt helt tilbage i 5. dynasti - beskrevet i "Papyrus Westcar" - men temaet ses altså også i Hatshepsuts og Amenhotep III's templer.

Hertil fremdrager den svenske egyptolog Lana Troy i sin "Patterns of Queenship in Ancient Egyptian History and Myth" (Uppsala 1986, s. 97f), at materiale med dette motiv om gudens-hustru desuden kan ses i udsmykningen af Tuthmosis III's templer ved Deir el-Bahari og Dakka, og på fragmenter i Ramses II's tempel for gudinden Mut i Theben; samt på genbrugte blokke i et tempel i Medinet Hapu - nogle omhandler Ramses II, andre Ramses III. Altså en stærkt etableret ritus-ide.

Ved at se bort fra dette, anser flere forskere hieros gamos-gengivelser for kun at vise en myte og endda ren fiktion. Men især franske egyptologer endda helt tilbage til Gaston Maspero påpeger, at det var et mysterieritual, der reelt gennemspilledes.

Den tyske egyptolog Hellmut Brunner har givet en yderst grundig gennemgang af denne guddommelige ægteskabs-, undfangelses- og fødselscyklus i sit værk "Die Geburt des Gotteskönigs. Studien zur Überlieferung eines altägyptischen Mythos" (Wiesbaden 1964). Og han udelukker netop ikke, at det omhandler "en mytisk bestemt ritus i lighed med andre ritualer inden for kongeteologien".

Disse kongeritualer vides konkret at være gennemspillet i praksis. Dog var Brunners mål ikke at vurdere, om også hieros gamos-riten blev gennemført i praksis, eller om den blev opfattet som en myte og brugt som symbolsk traditionsbaggrund for et ydre ceremoniel.

Sandsynligvis blev ritualet - idet mange myter især senere i oldtiden blev udvandet - i en del tilfælde fortyndet til at være propagandistisk mytevedhæng for herskertraditionen. F.eks. kunne Hatshepsut på den måde, med rette eller urette, demonstrere sit krav på tronen.

Men som tidligere påvist kan der i de gamle myter netop ofte findes historisk informationsmateriale, som det kan betale sig at tage alvorligt. At traditionen om den guddommelige undfangelse er mere end en myte, viser bl.a. Hatshepsuts og Amenhotep III's afbildninger af forløbet af det hieros gamos-ritual tydeligt, idet det er mennesker med masker og anden udklædning, der spiller gudernes roller i et mysteriespil.

Derfor - på baggrund af dette kapitels historiske eksempler på, hvordan dette hieros gamos-ritual kom til udtryk mangfoldige steder gennem tiderne, og i omtale af lignende myter der netop gennemspilledes realistisk af de kongelige deltagere (se videre kap. 12 og 16 og 17) - er der ingen tvivl om også dette mysteriespils udførelse i praksis. Overalt fra den gamle verden er demonstreret, at det at gennemspille en mytologisk handling var en udbredt måde at besværge guderne/magterne på.

Dog, i forskning fokuseres ofte mere på egne teorier end facts: det tidligere omtalte "vidensfilter" kan bevirke, at selv højtuddannede forskere ikke har hørt om mange kontroversielle, tidligere opdagelser.

Thoth gav under ritualet Faraos Datter en titel, "gudens-hustru" eller eventuelt "kongens-mor". Titlen "gudens-hustru" medførte udadtil også nogle præstelige æresposter i templet, bl.a. i ledelsen af faraokulten og celebrering af kongelige offerhandlinger - alt med "gudens-hustru"-indtægt fra tempelskatten.

 

De-Fortrængte-Optegnelser-14-Ove-von-Spaeth

Teogami, gudernes ægteskab, her for Amon og Isis: Hatshepsuts kongelige forældre. Scenen, en optakt til hieros gamos, det hellige samleje, er fra beretningen om Hatshepsuts guddommelige undfangelse og fødsel. (Gengivet i Amenhotep III's version).

Skorpiongudinden Selkit og gudinden Neith på den kongelige løveseng opløfter det kongelige/gudelige par til dets åndelige udveksling. Den specielle bjælke, parret hviler på, er hieroglyffen for ‘himlen'. Kopi af scene IV i Deir el-Bahari tempelfrisen.

På nogle af den oprindelige frises billeder i serien ses, at den kommende mor til Hatshepsut, den ellers slanke dronning Ahmosis, er præget af den indtrufne graviditet.

 

Titlen "gudens-hustru" arvedes fra mor til datter - begge kunne således have den på samme tid - jf. C.E. Sander-Hansen: "Das Gottesweib des Amun" udgivet af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab (København 1940). Hatshepsut repræsenterede 4. kvindelige generation i lige linje af den første egyptiske kongeslægt i 18. dynasti, hvor hver dronning var født som "gudens-datter". (Slægtsoversigt, se skema nedenfor).

I dette dynasti har næsten alle kongeslægtens udvalgte kronprinsesser ladet sig indvie som "gudens-hustru" i Amon-templet. En svaghed ved systemet blev på længere sigt Amonpræsteskabets hermed uundgåeligt store indflydelse - idet kongefamilien ved denne traditions opretholdelse samtidig blev gjort temmelig afhængig af medvirken fra præsteskabet, der som institution efterhånden voksede over alle bredder.

Hatshepsuts vigtigste navn Chnemet-Amon angiver tilknytningen som "gudens-datter" til Amon. Med denne status har hun kunnet opnå samme videregående indvielse som sin mor og blev således også "gudens-hustru" ved 'ægteskab med guden'. Af tidligere omtalte politiske årsager kronedes hun allerede som purung kronprinsesse 1535 f.Kr. til sin fars medregent, hvilket fordrede indvielse til dronningregentskabet gennem opnåelsen af "gudens-hustru"-titlen.

Det synes derfor at være ved den lejlighed, hvor hun blev indviet til "gudens-hustru", at hun undfangede Moses som "gudens søn". Tiden for dette i forbindelse med hendes udnævnelse til medregent, hvilket var omkring 1535 f.Kr., passer med året for Moses' fødsel 1534 f.Kr. Ifølge Suzanne Ratié vides det, at hendes eneste øvrige (officielle) børn, to døtre, fødtes sent under hendes ægteskab med Tuthmosis II - længe efter at parret blev Egyptens kongepar, og dermed efter 1523 f.Kr.

I Egypten, som andre steder, foretrak man naturligvis en velegnet tronfølger, men hofintriger kunne spille ind og ændre prioriteringen. Farao-blodlinjens bevarelse var ingen fastlagt og ufravigelig regel, men opfattedes dog ønskværdigt. Herunder kunne der yderligere prioriteres, idet det kongehus, der - i perioder - kunne være mest åben for førstefødte tronarvinger, var det egyptiske. Også hvis dette var aktuelt, kunne Moses være selvskreven, i hvert fald som en kandidat til Egyptens trone.

 

 De-Fortrængte-Optegnelser-15-Ove-von-Spaeth

PLANCHE 03 - DE-FORTRÆNGTE-OPTEGNELSER

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

 

Fra 18. dynastis 1. del og midte cirka 1555-1335 f.Kr. Især dynastiets kvinder førte kongeblodet videre i lige linje. Helkongelig fødsel kunne ofte give førsteret til tronen. Børn af ægteskabet: helkongelig & tyndblodet kongelig, ansås for helkongelige.

Selve de genealogiske linjer er opstillet med data fra egyptologerne Suzanne Ratié (: "La Reigne-Pharaon)" og Alan H. Gardiner (: "Egypt of the Pharaohs").

 

==== : Fuldblods kongelige personer; samt stærkeste kongelige linje.

* : Personer af kongeslægten (både hel-, halv-, kvartblods etc., etc.)

&&& : Tronægteskab mellem kongelige hel- eller halvsøskende.

+++ : Ubeslægtet ægteskab eller do. samliv.

 

_________________________________

RESUMÉ:

  • Verdens-aksen i de gamle religiøse kulter var af største betydning i kosmologien og indgik i det kultiske ceremoniel ved Moses' undfangelse, og også ved hans færd på Nilen. (Behandles videre i kap. 13 og 14).
  • De kultiske aspekter i den kongelige undfangelse "med guden som far" har - skønt det var en praksis udbredt over hele Mellemøsten - hidtil været ude af historikeres og teologers fokus, men kan ud fra en overflod af indicier sættes i direkte relation til Moses-beretningen.

_________________________________

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER