Osarsif

- Moses' egyptiske tilnavn som prins?

I den egyptisk-græske verdensby Alexandria nedskrev førnævnte præst og historiker Manetho fra ældre egyptiske kilder omfattende lister med optegnelser over de gamle egyptiske kongers regeringsperioder. Disse kongerækker føres mere end 3.000 år tilbage fra hans tid.

De senere, store arabiske astronomer og astrologer var også kronologer, der tidsfæstede historiske begivenheder detaljeret. Derfor antages i ældre tradition denne lærde præst Manetho som værende identisk med præsteastrologen Manetho, der skrev et udbredt astrologisk værk. Det er nu blevet bestridt, da det forglemtes: at stjernelæren var vigtig for kronologi, og at den ofte indgik i højtstående præsters lærdomme.

Navnet Manetho er en græsk udgave af den egyptiske betegnelse menju-heter, som betyder 'hestehyrde' ifølge den tjekkiske egyptolog J. Cerny i standardværket "Lexikon der gyptologie" (Band 4, 1982). Det var traditionelt en titel for en af faraos højeste rådgivere. Manetho kunne evt. have den som en ærestitel hos kong Ptolemæus I, men idet betegnelsen "hyrde" anvendtes om bestemte kategorier af indviede, ses den altså knyttet til denne præst, der samtidig var astrolog: Den synes da samtidig at være en mysteriekultisk indvielsestitel symbolsk tilknyttet stjernebilledet Hesten, som Pegasus' stjerner også kaldtes på græsk.

Der er bevaret et brev fra et medlem af kulten for Serapis, skrevet af Zoilus af Aspendos i 258 f.Kr. til Apollonius, der var Egyptens finansminister i Alexandria. Det brev viser, at den (i kap. 10) omtalte tradition for, at guden kunne åbenbare sig for en person under søvnen, stadig var i almindelig anvendelse. I brevet fremførte Zoilus, at guden Serapis gentagne gange havde meddelt sig til ham i drømme og pålagt ham at foranstalte, at finansministeren afholdt de betydelige udgifter til at bygge et Serapis-tempel, hvori Zoilus skulle blive den udnævnte præst.

Men 50 år forinden denne episode var det netop Manetho, der - sammen med Eleusis-præsten Timotheos - i Alexandria på kong Ptolemæus I's foranledning lod indstifte Serapis-kulten. Denne skabtes som en art fornyelse af den gamle egyptiske Osiris-kult kombineret med elementer i kulten for Apis-tyren. Serapis er dannet af navnene Osiris - dvs. Aser eller User - og Apis. Navnet Osiris er den senere græske udgave af det oprindelige egyptiske Aser/User, i lighed med f.eks. at egyptisk Ast/Iset på græsk blev til Isis.

Med andre ord - Manetho var ikke en hvilken som helst egyptisk præst, men foruden at være historiker og astrolog var han således også en særlig autoritet og må tillægges betydning, når han gengiver gamle egyptiske overleveringer om Moses.

Ud fra sin viden fra det egyptiske præsteskab og Alexandria-tidens tilgængelige tempelarkiver og biblioteker beretter denne Manetho om "den højtstående præst Osarsif (Osarsyph), som var en oprører under navnet Moses, der angreb styret og præsteskabet, og drog ud af Egypten med en flok rebeller samt medløbere fra andre folkeslag." En del af disse tilhængere er omtalt i Bibelen som "proselytter".

Manetho omtaler også et forbund, hvor kanaanæiske konger skulle komme Moses til undsætning under dennes oprør i Nedre Egypten. Her demonstreres igen Moses' kongelige afstamning. De pågældende konger ville ikke have støttet en tilfældig oprørsk præst, der i så fald ikke kunne blive anerkendt af folket. Men en tronarving var noget andet.

Manetho daterer udvandringen korrekt til under farao Amenhotep II - genkendelig som "den hårde farao" både i inskriptioner og i Bibelen. Det er af særlig værdi, at Manetho her fremlagde et egyptisk materiale, hvor begivenheder ses fra Egyptens side: Moses omtales som ekstremist og fjende, og hans rebelske hjælpere som udskud. Dermed uden afsmitning fra jødiske tekster. Også hans oplysning om Moses' navn passer.

Almindeligvis havde egypterne, især de højtstående, flere navne. Først det personlige navn der blev givet ved fødslen, men nødigt kom i brug, for at vedkommende bedst kunne undgå at rammes af forbandelser og påkaldelser af dæmoner. Derefter fik personen nogle "brugsnavne", der skulle give glans eller forbinde personen med gode egenskaber.

Ydermere kunne en person som afdød udstyres med særlige navne til brug i gravkammeret - for efter døden fortsat at undgå besværgelser fra ondsindede mennesker og væsener.

Ligeledes Moses havde fra begyndelsen flere navne - en lang række af dem er anført i rabbinerskrifterne. Og idet han var kronprins og tronfølger i Egypten, har han obligatorisk måttet gennemgå flere højere indvielser inden for præsteskabet. Manetho omtaler da også Moses som højtstående præst; dette ses tilsvarede beskrevet af græske og romerske historikere, hhv. Posidonius og Strabon (16,34).

Disse kultiske indvielsestrin for en kongelig må også ses som baggrund for, at Manetho også kaldte Moses for "Osarsyph" - udtales Osarsif. Heri indgår det kultiske gudenavn Osiris, der er en senere græsk version af navnet for denne egyptiske kongegud Usir (Aser) for genopstandelsen. Ved at analysere navnet Osarsif, viser dette sig just som en græsk gengivelse af egyptisk Usir-sif.

Dette Osarsif-navns anden del, det egyptiske ord sif, anvendtes på Manethos tid i betydningen 'barn', men brugtes ikke i Egypten på Moses' tid 1.200 år tidligere. Navnet Osarsif var derfor Manethos måde at gengive Usirsif, dvs. 'Osiris-barn' som var Horusbarnet!

Normalt ville denne genitive form på egyptisk hedde sif-Usir, men når det drejede sig om et gude- eller kongenavn, blev dette foranstillet - netop som her Usir-sif.

I Egyptens gamle Osiris-myte indgik som nævnt, at kongeguden Osiris ritualmyrdedes af sin bror, guden Seth, hvorefter det parterede lig af Osiris sendtes af sted i en kiste, en ark, på Nilen. Gudinden Isis formidlede ved sin kraft Osiris' genfødsel i form af deres fælles barn Horus, "den nye konge", som hun tog op af arken: Da kronprinser altid identificeredes med Horus-barnet, gengiver Manetho fra de egyptiske arkiver i virkeligheden, at Moses var kongebarn.

Manethos brug af "Osarsif" som en af betegnelserne for Moses har ikke været anerkendt af forskerne. Mange anser det for sammenblanding af to figurer og er utilbøjelige til inddrage den i oldtiden fremherskende skik, at højtstående personer bar flere navne.

Manetho staver udtrykkeligt: Osarsyph, men flere forskere insisterer - uforståeligt - på, at det er forvrængning af (en dog ikke før set form) Osarsep, dvs. guderne Osiris og Sep. Og de overser dobbelttydningen:

- Eksempelvis det egyptiske Iteru blev overleveret lydefterlignende som hebraisk Jithro (Jethro) - ligesom Hatshepsuts egyptiske regenttitel bjtj (bitja) blev gengivet ved dets lyd på hebraisk som Bithja og betød på dét sprog en anden af hendes egyptiske titler, "gudens-datter". Efter dette princip med lydmæssig og delvis betydningsmæssig overførsel fra egyptisk til hebraisk (og græsk) kan navnet Osarsif også forstås.

Derved kan navnet Osarsif også fungere på hebraisk, nemlig som asarsif, dvs. 'sivkurv' - og var følgelig særdeles betegnende for Moses' færd på Nilen i en sivflettet ark. Derfor fremstår denne sammensætning a-sar-sif som endnu et hebraisk forsøg på at give både lydefterligning og relevant "oversættelse" - og vel med ekstra inspiration fra egyptisk Usir-ifet, der betyder 'Osiris ark':

Det pågældende hebraiske a-sar-sif er her sammensat med a eller (h)a som ordets foranstillede artikel. Ved udvekslingen mellem r og l, der sker i mange sprog og netop også i hebraisk (og egyptisk) - påvistes tidligt af den tyske semitolog Fr.Jos. Lauth (se Bibliografi: 1a,XIII) - at sar blev til sal, dvs. 'kurv'. Mens endelsen sif betyder 'siv'.

Manethos oplysning blev ikke taget historisk seriøst i forskningen. Men alene dette, at Moses her omtales i egyptiske overleveringer uafhængigt af jødiske overleveringer, er stærkt bemærkelsesværdigt.

_________________________________

• Den egyptiske historiker og præst Manetho havde adgang til det egyptiske præsteskabs optegnelser og Alexandrias bibliotek; og hans beretning stemmer overens med både de græske og romerske historikere Hekataios af Abdera og Diodorus Siculus - såvel som med de indiske overleveringer om den egyptiske tronarving Moses, der blev fordrevet af sin bror.
• Ved revurdering af Moses hos Manetho kan det ikke fortsat ignoreres, at "den højtstående og oprørske Osarsif, der antog navnet Moses", vil kunne identificeres som Bibelens Moses.

_________________________________