Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (11 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (11 af 70)

4. KAPITEL

Moses i arken som helligt ritual

 

Den gravide faraodatter

I den jødiske tradition, især 600-400 f.Kr., undergik opfattelsen af Moses en ændring, hvorefter han siden hen blev opfattet som hebræer og ikke egypter. Ved jødernes hjemkomst fra deres tvungne eksil i Babylon i 586-535 f.Kr. var det især deres ledende præst, Ezra, der færdigredigerede Bibelen. Han indlemmede senere tilkomne bøger og slægtsregistre og foretog - af religionspolitiske årsager - flere tekststramninger, tydeligvis som forkortelser i Bibelens ældste dele.

For der findes i Det Nye Testamente og i samtidige apokryfe, dvs. "ikke bibelanerkendte", evangelier flere referencer og citater fra både Bibelens ældre dele og fra tekster, som i tiden efter korrektionerne stadig var kendt, men ikke mere findes i den Hebraiske Bibel. Med disse ændringer blev Bibelen i eftertiden behandlet mest som et religiøst dokument på eventuel bekostning af hensynet til historisk entydighed (se næste kapitel). Ezras bibelversion blev til sidst enerådende i eftertiden.

På grund af disse forhold ved redigeringen af Bibelen opstod enkelte ubalancer til de overleveringer, der er nedfældet i rabbinerskrifterne, som derfor senere i flere tilfælde fik tilføjet ekstra forklaringer og fortolkninger i forsøg på at skabe overensstemmelse med Bibelens senere version. Rabbinerskrifternes oprindelige overleveringer kendes nu kun i denne senere udvidede udgave - der fra de ældgamle kilder endeligt samledes i ét større hele, især i perioden 100-400 e.Kr.

Men dette, at også rabbinerskrifternes overleveringer om Moses vitterlig har fået visse tilføjelser undervejs, dvs. de er næppe "forkortet" ligesom bibelteksten, fremgår bl.a. ved navne på flere faraoner i disse skrifter. I nogle tilfælde optræder disse navne som mere end tusinde år senere græske versioner – frem for en hebraisk præget overlevering af de egyptiske navne fra Moses' tid.

Set med en vinkel ud fra Moses' egyptiske baggrund er flere senere ændringer i Bibelen, og kommentarer dertil i rabbinerskrifterne, mindre vellykket udført. Her var det bl.a. hensigten at give det indtryk, at det ikke var Faraos Datter, der var Moses' mor. Men hvorfor skulle det overhovedet være nødvendigt at gøre opmærksom på dette, når bibelteksten i "2. Mosebog" (2,1-3) tilsyneladende lader forstå, at et hebræisk ægtepar var Moses' forældre? Hvis dette havde været sandt, er det mistænkeligt, når et af rabbinerskrifterne overflødigt påsætter en senere tilføjelse om, at Faraos Datter ikke var Moses' mor.

At forholdet oprindeligt i virkeligheden har været det modsatte bestyrkes af, at rabbinerskrifterne supplerer den pgl. "2. Mosebog"tekst (2,1-10) og her angiver - ifølge tidligere nævnte S. Baring-Gould's "Old Testament Characters" (II, s. 76) - at "Faraos Datter, Bithja, optrådte som gravid" og herunder "lukkede sig inde". Men senere kommentarer har da villet modificere det til, at det var "med den hensigt, at Moses skulle antages for at være hendes barn".

Derfor må der her reelt være tale om stumper af den oprindelige version af begivenheden. For handlingen var i fuld overensstemmelse med praksis hos det egyptiske kongehus, hvor dronningen eller kronprinsessen under graviditeten og fødslen "lukkede sig inde" i det tidligere omtalte særlige hus på paladsets tag.

Herefter beretter rabbinerskrifterne videre, at "efter fødslen betragtede farao ham som sit barnebarn". Men tog farao da fejl? Hvis rabbinerskrifterne på senere tidspunkt har fået ændringer med indtryk af et arrangement af en simuleret graviditet: hvordan kunne Faraos Datter så vide i forvejen, at et barn, der passede tidsmæssigt til hendes påtagne graviditet, ville blive født af nogle hende ubekendte hebræere? og som desuden derefter dukkede op i et lille fartøj på vandet præcis ud for den flodbred, hvor hun lige så præcist en bestemt dag tre måneder efter barnets fødsel tilfældigt befandt sig?

Idet ovennævnte rabbinerskrifter også angiver, at Faraos Datter selv rakte ud efter den lille ark på floden og var så ængstelig, som barnets egen mor ville være det, indiceres det netop, at hun i forvejen vidste, at der i arken var skjult et barn - hendes barn. Således findes flere dele af den oprindelige beretning bevaret; og de dukker til stadighed frem i rabbinerskrifterne, (de fire følgende citater er fra Baring-Gould, II, s. 76); f.eks. denne tekst om modtagelsen - fra floden - af Moses som et ægte kongebarn, hvor:

"… alle sagde anerkendende om Moses: 'I sandhed, det er en kongesøn' …".

De pågældende rabbinerskrifter fortæller endvidere, at Faraos Datter få år efter denne episode stod foran forsamlingen ved hoffet, som deltog i ceremonien, hvor den nu treårige Moses kronedes til faraos efterfølger (behandles nærmere i kap. 16 og 17). Her fremhævede hun det ekstraordinære ved barnet på grund af:

"… den hellige begivenhed på den guddommelige Nilflod …".

Hvorefter hun hævdede:

"… følgelig vil jeg opdrage barnet med det mål, at han skal være efterfølger på tronen … ".

Med andre ord omtaler rabbinerskrifterne Moses netop som et barn af ægte kongeblod - både hvad angår Faraos Datters graviditet og det hellige kongebarnsritual på Nilen - ud over disse skrifters direkte omtale af, at Moses skulle være Egyptens fremtidige farao.

Videre i samme tekstforløb angives, at Faraos Datter fremsatte denne noget besynderlige tilføjelse:

"… idet min krop ikke har båret mig et barn …".

Umiddelbart fremstår denne sætning som en konstrueret tilføjelse, for hvorfor skulle hun sige disse ord, når der her i rabbinerskrifternes optakt til denne scene lige så besynderligt skulle gives indtryk af, at hun havde gjort et stort nummer ud af at narre sine omgivelser - og ikke mindst sin far, den regerende farao - ved at spille gravid? Men hendes udtalelse har fuld begrundelse i hendes egyptiske baggrund, som det nu vil fremgå.

For det taler endvidere imod den nuværende Bibels tilsyneladende indtryk, at Moses ikke var hendes rigtige barn: at det historisk set var uhørt hos nogen regering, adels- og præstestand - med den tids stærkere tradition for herskere som ægtefødte kongelige arvinger eller beslægtede kongelige - at ville anerkende et vildfremmed barn som tronarving.

Altså var det både urealistisk og ude af trit med rabbinerskrifternes oplysninger om Faraos Datters hensigt, idet det for anerkendelsen af Moses som tronarving - og tilmed da Faraos Datter åbent havde demonstreret sin graviditet - ville gælde om fortsat netop at undgå nogen som helst tvivl om hans kongelighed. Igen fremgår, i relation til egyptisk ritus, at rabbinernes information, modsat ovennævnte senere tilføjelse, er i korrekt overensstemmelse med velkendt praksis i Egypten.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER