Det politiske
Demokrati er en udbredt styreform blandt de fleste af verdens nationer. Det fælles ideal er den demokratiske styreform, men demokrati fortolkes meget forskelligt. Flere nationer har bare "pyntet" på deres styreform ved at kalde den demokratisk. Som eksempler kan nævnes det tidligere østtyske regime: "Deutsche Demokratische Republik" og "Demokratic Republic Congo". Ingen af dem levede op til det, der normalt betragtes som demokrati.
De politiske styresystemer rundt om i verden er i vid udstrækning ikke-demokratiske, på trods af at man pynter sig med denne titel. Mange regimer skulle hellere kalde sig "demokratur" − en blanding af demokrati og diktatur, for det er overvejende ufrie og diktatoriske regimer som sidder på magten.
Imidlertid er der tegn på begyndende oprør i flere af disse diktatoriske styrer, hvor kollapset af styret i Tunis og Egypten tilsyneladende breder sig som dominobrikker til en lang række totalitære styrer i den arabiske verden − og måske også til andre stater andre steder i verden. Men der er en risiko for, at den nye demokratiske bevægelse resulterer i yderliggående islamiske styreformer, hvor befolkningen kommer fra "asken til ilden!"
Økonomiske supermagter
Hvis man ser på nogle af de store og vigtige nationer i verden i dag, domineres scenen af de økonomiske "supermagter" USA og Kina. Efter dem følger en række nationer − ofte tidligere kolonimagter, som i dag må betegnes som 2. klasses nationer. Her tænkes f.eks. på Tyskland, England, Frankrig, Japan, Rusland, Indien og Brasilien m.fl.
USA har et topartisystem, der er delt af en skarp holdningsmæssig skillelinje. Republikanerne er dybt præget af konservatisme og reaktionære kræfter, og demokraterne er mere liberale og socialt indstillet. De to partier er prototypen på den globale kamp mellem lyset og mørket. Man ser den ikke alene i USA, men i næsten alle nationer.
I dette globale drama, hvor menneskeheden befinder sig på "prøvestadiets vej" på vej mod et kommende discipelskab, konfronteres verdens ledere, finansielle institutioner og diplomaterne med den esoteriske lov:
En af de prøver, den enkelte discipel udsættes for, består i:
"Alt, der er latent til stede i disciplens natur − fejl, dårlige vaner, uheldige egenskaber og undertrykte begær, positive, negative eller uvæsentlige − kommer op til overfladen!"
Afsløringer
Hvad der gælder for den enkelte aspirant, gælder også for den enkelte nation. Tiden er nu kommet, hvor alt hvad enhver nation og dens ledere har af skjulte motiver, magtbegær, kynisme, diplomatisk intriger, korruption, økonomiske manipulationer og andre former for svagheder, skal frem i lyset. Det samme gælder naturligvis de positive egenskaber!
WikiLeaks afsløringer er et led i denne proces, der nu præsenteres for verden. Det er ikke behageligt for nogen parter, men det er nødvendigt for at skabe en fremtid med mere ærlighed og gennemsigtighed i det offentlige system.
|