Kina − kapitalisme og kommunisme
I Kina − den fremstormende stormagt − står to systemer overfor hinanden i samme nation: En benhård kapitalisme og en ligeså benhård og ufri kommunisme. På lidt længere sigt er kommunismen dømt til at tabe pga. mangel på frihed og menneskerettigheder. Det totalitære styre lægger ikke skjul på ønsket om at sikre råvarer og magtindflydelse. Med økonomisk støtte − både privat og statsligt − opkøber man fabrikker i stort tal. F.eks. i Italien, hvor tøj- og skoindustrien gradvis overtages og bemandes af kinesere i tusindtal − og de lokale befolkninger bliver arbejdsløse. Der er tale om en helt ny form for økonomisk og demografisk ekspansion. Samtidig "eksporterer" Kina sin tendens til separatisme − en negativ 3. stråle egenskab, som kineserne har til fælles med jøderne.
Både kineserne og jøderne har 3. stråle på personligheden. Det er velkendt i historien, at sidstnævnte folk er blevet forfulgt og slået ihjel, og den primære årsag er netop separatisme. Historien har det med at gentage sig, og hvis kineserne ikke lærer af historien, får man et uoverskueligt problem i store dele af verden. I Indonesien, Burma og Sydøstasien er problemet blevet så stort, at lokale beboere raserer stormagasiner og virksomheder, der ejes af kinesere.
Det er ikke kun i Italien at dette problem er under udvikling. Det samme sker i Ungarn, Grækenland og Serbien m.fl. − ofte på grund af svage økonomiske forhold. Derfor er det fristende for regeringerne at invitere det rige Kina indenfor! Og fra Afrika rapporteres det, at kineserne opkøber firmaer i tusindtal − navnlig i områder med olie og andre vigtige råstoffer, som uden hensyn til miljøet kan forsyne den umættelige industri i Kina. Det sker ofte i samarbejde med de mest problematiske regimer i Afrika.
Rigdom − fattigdom
Kina − dette enormt store og folkerige land − har ingen fælles religion, men kinesernes mentalitet og adfærd formes af tre forskellige filosofiske traditioner: Konfucianisme, taoisme og buddhisme.
Det kinesiske folk er gennem mange århundreder blevet undertrykt og udbyttet. Utallige er døde af sult eller i interne krige, og det er utvivlsomt udtryk for karmisk afvikling. Navnlig i kystområderne har den materielle udvikling taget fart de sidste årtier. Den materielle udvikling omfatter ca. 300 mio. kinesere, hvorimod de ca. 900 mio. kinesere, der lever dybere inde i landet, stadig lever i fattigdom. Der er ingen tvivl om at Kina skal igennem en materialistisk periode, i lighed med den som den vestlige verden har oplevet og stadig gennemlever. Det er en proces, som på længere sigt skal løfte dette gamle og blandede folk ud af fattigdom og undertrykkelse − men det vil først ske, når man engang får skabt ægte demokrati.
|