Store tænkeres tanker
I denne forbindelse er det relevant at se på, hvad nogle af verdens største tænkere og naturvidenskabsforskere har konkluderet i forbindelse med deres søgen efter sandhed:
Den hollandske filosof Spinoza:
"Den guddommelige intelligens har skabt Universet som sit eget legeme, sin egen klædning, og intet kan derfor betragtes som værende uden for Gud. Alt skabt er helligt, fordi det dybest set er udtryk for det guddommelige pulserende liv."
Albert Einstein lagde heller ikke skjul på sin livsindstilling:
"Den smukkeste og dybe følelse, man kan opleve, er fornemmelsen af det mystiske. Den er kilden til al sand videnskab. Den, for hvem denne følelse er fremmed − den, der ikke længere kan undres og blive grebet af ærefrygt − er så godt som død. At vide, at det, mennesket ikke kan gennemskue, virkelig findes − at det manifesterer sig som den højeste visdom og mest strålende skønhed − så ophøjet, at man med sine sløve sanser kun kan opfatte det i dets primitive form − denne viden − denne følelse, er kernen i al sand religiøsitet. Den kosmisk religiøse oplevelse er den stærkeste og ædleste drivkraft til videnskabelig forskning".
Max Planck, nobelpristager og kvanteteoriens grundlægger sagde:
"Der er intet stof. Alt stof stammer fra og findes kun som følge af en kraft, der får partiklerne i et atom til at vibrere og holde dette miniaturesolsystem sammen. Man må antage, at der bag denne kraft findes et bevidst og intelligent sind. Dette sind er alt stofs oprindelse."
Ved en anden lejlighed udtalte han:
"Den metafysiske verden eksisterer. Den er det absolut virkelige. Vi forskere når i vores eksakte forskningsarbejde til en grænse, hvor vi må standse op i en erkendelse af en højere magts væren og virke. Overfor denne højere magt er to menneskelige indstillinger mulige − enten angst og had, eller troende overgivelse. Vælg den rigtige indstilling, vælg rigtigt! Både for jeres egen og for menneskehedens skyld!"
|