Virksomhederne kommunikerer med omverdenen ved hjælp af reklamer. Reaktionen på reklamen viser, om kunderne lytter til budskaberne eller afviser dem. Men ”reklameland” er døende. ”Reklameland” er ellers verdens dejligste land. ”Reklameland” har endeløse hvide sandstrande. I ”reklameland” skinner Solen altid, og den skinner på smukke kvinder med buler i bikinien – og smukke mænd med buler i bukserne. Kvinderne og mændene skal arbejde en smule, for de skal drikke alverdens softdrinks, vaske hår, tygge tyggegummi, spise kokusbarer, smøre ting under armene, fylde trusserne op med indlæg, tage alverdens tøj på – og smide det igen. Men det kniber med troværdigheden.

Reklamerne er ikke længere så effektive som før. Der er nemlig ikke så mange flokdyr længere. Reklamen henvender sig til det instinktive menneske — det menneske, der reagerer som alle andre i flokken. Derfor var det tidligere muligt at massekommunikere og massepåvirke astralt fokuserede mennesker. Det går ikke så nemt mere. Erhvervslivet bebrejder af og til reklamebranchen, for det siges, at 50% af kampagnerne slår fejl. Men det passer ikke. Det er 60-65% af kampagnerne, der slår fejl. Milliarder af kroner spildes på ingenting.

Reklame gør ikke mennesker til hjælpeløse ofre for virksomhedernes manipulation, selvom nogen elsker at påstå det. Reklamen afspejler konstant samfundet. Reklamen får ikke folk til at gøre, hvad producenterne ønsker. Det er kunderne, der gennem deres adfærd får producenterne til at bruge de reklamer, man kan se i Tv, biografer og i de trykte medier. Virkningen måles konstant, for der er meget store summer på spil. Derfor er det kunderne, der bestemmer, hvordan reklamerne skal se ud. Så når man oplever, at reklamer er tåbelige, er de skabt, fordi man reagerer på tåbelige reklamer. Det skyldes ikke, at virksomhederne eller reklamefolkene er uintelligente. De afspejler ganske enkelt virkeligheden.

I dag er der en øget tendens til at kombinere holdninger og værdier på tværs af tidligere grænser. Samtidig er der en klar tendens til en gruppering i subkulturer baseret på holdningsfællesskaber. Markedsføring til de ændrede holdninger vil kræve forståelse for de nye værdier og subkulturer. Virksomhederne og reklamefolkene må forstå filosofien bag den pågældende adfærd eller holdning for at kunne kommunikere med gruppen – og for ikke at misforstå indholdet i signalerne. Tænk bare på hvilke vanskeligheder en markedsføringsstrateg ville få, hvis han/hun skulle kommunikere til en gruppe esoterikere på grundlag af et åndsvidenskabeligt livssyn?

1. De nye impulser, der skal føre nationen ind i det nye samfund, kommer ikke fra erhvervslivet.
2. Ved hjælp af reklamer forsøger virksomhederne at fastholde kunderne i de gamle roller, som bygger på industrialderens værdigrundlag.
3. Man bestemmer om det skal lykkes eller ikke. Det er det enkelte menneskes ansvar ikke at blive offer for reklamerne – ganske enkelt ved ikke at reagere på dem.
4. Erhvervslivet disponerer produktion og salg efter kundernes behov. Markedsanalyserne forsøger konstant at opfange skiftende holdninger. Derfor er det kundernes selv, der dybest set bestemmer, hvad der tilbydes i forretningerne og i reklamerne. Bevidste forbrugere kan ændre ethvert varesortiment. Tænk eksempelvis på burhøns og økologisk mælk.