De nye værdier er som sagt humanistisk-økologiske — eller ”grønne”. De indebærer …

• Helhed
• Økologisk bevidsthed
• Fred og tryghed
• Decentralisering
• Ligeberettigelse
• Socialt ansvar
• Solidaritet med den Tredje Verden
• Balance i befolkning og økonomi
• Kulturel mangfoldighed
• Ikke-voldelig forandring
• Ansvarliggørelse

Løsningen af verdens problemer kan kun komme fra en helhedsløsning. Det økonomiske system kan ikke adskilles fra resten af samfundet. I dag støder man på det dilemma, at de løsninger, der er politisk og økonomisk mulige, ikke er økologisk og socialt forsvarlige.

Planetens økosystem udgør en helhed, og menneskets overlevelse er afhængig af et samarbejde med dette system. Menneskeheden får ikke fred på Jorden, før den får fred med Jorden.

De midler, der bruges til våbenproduktion er i virkeligheden stjålet fra de fattige. Våbenproduktion formindsker staternes evne til at øge borgernes velfærd og tryghed.

Store magtkoncentrationer bidrager til fremmedgørelse i samfundet. Politiske, teknologiske og sociale aktiviteter skal spredes, så de får en ”menneskelig” størrelse og kan overskues af det enkelte menneske. Det vil øge den personlige ansvarlighed.

Mandssamfundet har vist sig at være aggressivt og konkurrencepræget. Derfor skal ”maskuline” egenskaber afbalanceres med ”feminin” varme og omsorg.

Ændring af økonomi og forbrugersamfund ad økologiske baner må ikke gå ud over fattige og fysisk arbejdende mennesker.

Industrilandene skal være opmærksomme på den Tredje Verdens fremtid. Økonomisk vækst er ikke nok for udviklingslandene. Sociale, kulturelle og psykologiske faktorer må tages i betragtning på lige fod med økonomiske og politiske faktorer.

Uudviklede folk er menneskehedens yngre brødre og søstre. Ingen kræver, at børn (yngre medlemmer af familien) skal klare sig selv, før de har opnået en tilstrækkelig grad af modenhed og erfaring. Det samme bør gælde yngre medlemmer af menneskeheden.

Planetens størrelse kræver, at den samlede befolkningsmængde stabiliseres, og at den samlede økonomiske aktivitet og Jordsystemet som helhed når en form for ligevægt.

Den kulturelle mangfoldighed er et planetarisk udtryk ligesom plante- og dyrelivets mangfoldighed. Den industrielle økonomiske tendens til at udrydde andre kulturer skal standses.

Nødvendige samfundsændringer skal ske på grundlag af bevidstgørelse om problemerne. Ændringer skal være ikke-voldelige, hvis de skal holde.

Hvis de øvrige betingelser skal opfyldes, skal der lægges vægt – ikke på målet, men på processen. ”Målet helliger midlet” er en farlig illusion. Mennesket skal lære at føle sig personligt ansvarlige for sin egen tilværelse – og for at gennemføre nødvendige samfundsændringer. Det er en evolutionsproces, hvor målet langsomt spirer frem.