DE UFORMELLE ORGANISATIONER

(subkulturerne)

Betegnelsen de uformelle organisationer eller subkulturer bruges her som en fællesbetegnelse for en række mere eller mindre uafhængige foreninger, organisationer, bevægelser m.v. Der er overvejende tale om fritidsorganisationer som f.eks. græsrodsbevægelse, foreninger, nyreligiøse bevægelser. Dertil kommer en række interesseorganisationer som forbrugerbevægelser, ejerforeninger o.l. De har det tilfælles, at de retter opmærksomheden mod områder uden for arbejdslivet.

Det er hovedsagelig her, impulserne til Den Nye Tidsalder, de nye værdier og holdninger kommer fra. Det er de holdninger og værdier, politikerne engang vil registrere i deres meningsmålinger. Det er de holdninger og den adfærd, erhvervslivet vil kunne se i markedsanalyserne. Det er de holdninger, der vil præge privatlivet, parforholdene og opdragelsen.

Græsrodsbevægelserne har i vidt omfang

overtaget det politiske initiativ.

Foreningerne er ved at overtage de sociale,

normskabende og identitetsskabende aktiviteter.

Denne interessante iagttagelse er gjort af eksperter, som politikere og erhvervslivet har stor respekt for nemlig fremtidsforskerne.

• Fælles værdinormer
• Frivillighed
• Vægt på etik og moral
• Ultimativ form for motivation

Ledelse og samarbejde, der foregår på et fælles værdigrundlag kan skabe en særdeles effektiv organisation.

Det er udelukkende lysten og interessen, der driver værket. Aktiviteterne i foreningerne hviler i høj grad på det individuelle engagement. Der er helt klart tale om en styrket ”uformel tendens” i det danske samfund.

Interessen for nye værdinormer – herunder begreber som etik og moral – ses kraftigt overalt.

At motivere uden at have nogen sanktionsmuligheder, er den ultimative form for ledelse. Subkulturernes ledere kan ikke lokke med lønforhøjelser eller true med afskedigelse. Lederen har kun sine personlige lederevner − herunder evnen til at motivere − som ledelsesinstrument. Det er bemærkelsesværdigt, at de uformelle organisationer i vid udstrækning kan fungere uden økonomiske incitamenter.

Den form for ledelse, der praktiseres i de uformelle organisationer, vil sandsynligvis blive fremtidens ledelsesmetode på andre områder – for eksempel i erhvervslivet.

Subkulturernes måde at fungere på er en direkte modsætning til den tidligere ideologi:

”Vejen til det gode liv går over

maksimering af rigdom og magt

i indbyrdes kamp med hinanden”.

”Politik er magtkamp.

De største stater kalder man supermagter”.

”Alle vil have mere.

Mere i lønningsposen. Mere i udbytte.

Det opnås gennem indbyrdes kamp”.

Konklusion:

Ideologiens menneskesyn definerer mennesket til indbyrdes kamp om penge og magt, enkeltvis og gruppevis. Det er denne ideologi, der nu resulterer i kaos og sammenbrud. Det er den, der skal udskiftes med en humanistisk-økologisk ideologi.