Ansvaret
Udgangspunktet er derfor, at menneskeheden lever i en periode med kaos. Desuden er det menneskehedens eget ansvar, at verden befinder sig i denne kaotiske tilstand. Men hvem er menneskeheden? Når ansvaret skal placeres, er det ofte ”samfundet”, der er menneskeheden. Der er en lang tradition for at skyde skylden på samfundet. Hvis man ønsker at definere samfundet lidt mere præcist, er det ofte politikerne, der betragtes som synderne. Ofte er det også erhvervslivet. Eller fagforeningerne. Eller de offentligt ansatte. Men kunne det tænkes, at alle mennesker i virkeligheden er ansvarlige?
”Verden er os selv. Verden er ikke forskellig fra os. Det, som vi er, har vi gjort verden til, fordi vi er forvirrede, ambitiøse og grådige og søger magt, position og prestige. Vi er aggressive, brutale og konkurrerende, og vi opbygger et samfund, som er lige så konkurrerende, brutalt og voldeligt. Efter min mening er det vores ansvar at forstå os selv først, fordi vi er verden.”
J. Krishnamurti
”Vi skal hurtigst muligt erkende vores omfattende afhængighed og indbyrdes forhold til alt i livet. Det bør vække en stærk ansvarsfølelse for enhver tanke, ethvert ord og enhver handling. Årsag og virkning fungerer uden begrænsninger i tid og rum.”
Helena Roerich
Hvis man skal tro på disse kloge mennesker, er det mennesket selv – det enkelte menneske – der har ansvaret for tilstanden i verden i dag. Menneskeheden er summen af enkeltpersoner. Det er altså slut med at skyde skylden og dermed ansvaret over på samfundet, politikerne, erhvervslivet, fagforeningerne – for ikke at tale om forældrene og det sociale miljø.
Hvor finder den enkelte sin identitet?
Denne mulighed er der grund til at undersøge nærmere. Der er grund til at se på, hvem der leder og påvirker det enkelte menneske til at acceptere den udvikling, der har ført menneskeheden hertil, hvor den er i dag. Muligvis finder man svaret, hvis man finder ud af, hvor det enkelte menneske finder sin identitet – dvs. de livsholdninger og livsværdier, livet leves efter.
Hvem har skabt denne identitet og præget de accepterede holdninger og værdier? Hvor hentes inspirationen?
Man kan også spørge på en anden måde: ”Hvor forvaltes det danske samfund i forhold til danskernes ønsker?”
Nationens organisation
Nationens organisation kan opdeles i syv hovedområder:
- Det politiske system (folketing, politiske partier m.v.)
- Den offentlige sektor (stat og kommuner m.v.)
- Virksomhederne
- De faglige organisationer (fag- og arbejdsgiverforeninger)
- Kirken
- Husholdningerne
- De uformelle organisationer (subkulturerne)
|