Problemet polarisering
Flugten fra partierne er en flugt fra polarisering. Princippet i partisystemet er, at den ene gruppe lukrerer på den anden. Derfor svinger vælgerne mellem to poler, når de svinger mellem højre og venstre side i folketingssalen. Dette princip fungerede fint, dengang flokmentaliteten eksisterede. Nationen befinder sig derfor midt i et oprør, der i sidste ende kan skabe en tiltrængt fornyelse af det politiske system.
Højrefløjen
- Liberalisme/kapitalisme.
- Grundtone: Frihed.
- Alle impulser udgår fra det enkelte menneske.
Venstrefløjen
- Socialisme/kommunisme.
- Grundtone: Lighed.
- Alle impulser udgår fra helheden. (Bemærk: Ensretning er ikke det samme som lighed).
Syntese
- Holisme.
- Grundtone: Broderskab.
- Balance mellem frihed og lighed.
- Rigtige menneskelige relationer.
Den gamle politiske orden
- Autoritetstro.
- Astral polarisering (sympati/antipati).
- Dogmatisme.
- Individualisme (separatisme)
Den nye politiske orden
- Erfaring.
- Mental polarisering (ideer, visioner).
- Universalitet (syntese).
- Gruppebevidsthed (holisme).
Konklusion:
- Politikerne styrer mere og mere efter dagsaktuelle emner. De er ikke visionære. De fungerer ofte som ”sagsbehandlere.”
- Politikerne er mere end nogensinde bevidste om hvilke holdninger og værdier, der er under udvikling i samfundet. Deres succes afhænger af deres evne til at opfange og forstå disse bevægelser i holdninger og værdier. Miljødebatten er et tydeligt eksempel.
Meninger og meningsmålinger
Det siges, at politisk ledelse i dag består i, at politikerne stiller sig bag folket, og ser hvor det går hen. Aktive og pågående medier giver i dag enkeltpersoner mulighed for tydeligt at markere deres livsholdninger i hverdagen. Derved får det enkelte menneske indflydelse på de politiske meninger og meningsmålinger og dermed også på den politiske kurs.
Man kan derfor roligt konkludere, at politikerne ikke er nationens trendsættende gruppe. Det er tydeligvis ikke fra de politiske partier, man skal forvente de nye impulser, der skaber Den Nye Tidsalder. Historien viser, at politikernes lovgivning halter 5-7 år bagefter udviklingen. Det gælder ikke bare de danske politikere. Det er et globalt fænomen.
|
