Verden befinder sig som sagt midt i en mægtig og grundlæggende krise. Det er store og vigtige forandringer, der lige nu foregår overalt på Jorden, og disse forandringer vil uundgåeligt få indflydelse på de enkelte lande og det enkelte menneske. For uanset om man accepterer det eller ej, fungerer det enkelte menneske som en enhed i den helhed, der kaldes verdenssamfundet. Man kan ikke melde sig ud af menneskeheden. Alle er en del af processen. Alle er medskabere af den på godt og ondt. Det er korrekt, når man i åndsvidenskaben hører, at alle mennesker er unikke. Menneskets skjulte evner er guddommelige. Men dets handlinger ligner ofte en vanvittigs.

Det er stadig en lille minoritet, der mener, at der er noget grundlæggende galt med den måde, menneskeheden fungerer på. Krig, vold, terror, psykiske lidelser er blevet så almindelige for de fleste, at fænomenerne betragtes som en nødvendighed. Derfor er det vigtigt, at man revurderer samfundets livsværdier og indser, at den måde mennesket lever på i nutiden, ikke er menneskets naturlige tilstand.

Mange er langt om længe begyndt at finde ud af, hvem de egentlig er, og hvilket ansvar det enkelte menneske har for menneskeheden og denne planet. Mange er ved at erkende, at vækststrategien måske er den største trussel for menneskeheden.

Karakteristisk for de seneste århundreder har været den hastigt stigende befolkning. Da det 20. århundrede begyndte, boede der ca. kun 1,6 mia. mennesker på Jorden. I år 2000 var antallet ca. 6 milliarder. Og længe før år 2100 er der 10 milliarder på denne planet.

Den økonomiske vækst har været tilsvarende voldsom, og mangel på ressourcer har da også med mellemrum givet problemer. Væksten er imidlertid holdt i gang i kraft af stadig mere avanceret teknologi og billig energi, som i vid udstrækning har erstattet den jord, der er blevet mere og mere knap siden midten af sidste århundrede.

Mens det således har været muligt vedvarende at øge den globale produktion, har det samme desværre ikke været tilfældet for miljø-ressourcerne. Ingen tvivler i dag på, at udviklingen i det globale miljø og den økonomiske vækst indgår i et gensidigt påvirkende forhold.

Den økonomiske vækst har siden den industrielle revolution i forrige århundrede været årsag til bieffekter i et sådant omfang, at man nu har nået et niveau, hvor yderligere vækst giver mindre, end den koster.

Politikerne ved udmærket, at øget vækst giver mindre end den koster. Alligevel taler alle om, at målet er vækst på alle områder:

• Vækst i befolkningen
• Vækst i erhvervslivet
• Vækst i eksporten
• Vækst i økonomien

I stedet for at tage konsekvenserne af fortsat vækst alvorlig, forsøger man at vinde tid ved at forsøge at vokse hurtigere end de andre. I daglig tale kaldes det for ”den internationale konkurrence”.